Den store navneudfordring

Med 5 1/2 uge tilbage til tvillingerne kommer ud, med mindre de selvfølgelig vælger at det er tid før, panikker jeg en smule over deres navne. Vi har længe gået og småsnakket frem og tilbage omkring navne, og jeg har fået lavet en lille liste over navne, der er kommet op i vores samtaler. Dette med henblik på at vi så nemmere kan strege over og på den måde komme frem til de 2 perfekte navne til vores små bøller. Nu er problemet bare, at vi ikke er kommet længere, og når vi går listen igennem, kan vi ikke rigtig blive enige om hvilke navne der bør blive, og hvilke der skal streges over. Så vi er tilbage ved start, uden nogen ide om hvad de skal hedde. Jeg husker det ikke som værende det store problem med Alexander. Vi kom hurtigt frem til at det skulle være Alexander eller William, og da han var kommet ud, blev vi hurtigt enige om, at det var en Alexander vi havde fået. Nemt og smertefri.

Men med tvillingerne har jeg et stort behov for, at vi finder to navne inden jeg føder, og at vi til og med får valg,t hvem der skal hedde hvad. Jeg kan ikke forklare, hvorfra det store behov er opstået, men jeg tror, det handler om, at jeg i forvejen får svært ved at skulle stå med 2 på en gang, og jeg frygter lidt, at de ligner hinanden så meget, at jeg ikke kan kende forskel. Måske behovet for at de så har hvert deres navn, så jeg ihvertfald kan kende forskel på dem på den måde, ligger til grunde for behovet for at skulle finde navnene inden fødsel. Når jeg sidder her og skriver og tænker over det, så virker det jo en smule skørt. For i og med at de er tvægget, behøver de jo slet ikke ligne hinanden. Men trods følelsen af at jeg er lidt skør og lader mig selv flyve med på et behov, der udelukket skaber mere stress end ro lige pt., så kan jeg ikke kaste det fra mig.

Vi har få kriterier for valget af navn. Vi vil meget gerne, at navnet kan udtales på engelsk. Både Hans og jeg oplever selv, at vi på engelsk får sådan en sjov lyd, og med tanken om hvor stort et ønske vi altid selv har haft om at komme til udlandet at bo og arbejde, så synes vi det kunne være smart, hvis drengenes navne var mere internationale.

Udover dette har vi ikke så mange krav. Jeg har leget med ideen om at alle navne skulle starte med A, men den er Hans ikke helt med på. Han vil hellere have 3 mere “individuelle” navne.

Vores liste ser sådan ud indtil videre:

Skærmbillede 2015-05-21 kl. 12.59.17

Men der er både navne vi ikke er enige om og der er navne der ikke nødvendigvis er så god på engelsk. 

Det er rigtig svært for mig at lade tingene gå sin gang og acceptere, at jeg ikke har så meget kontrol, hverken over hvornår tvillingerne bestemmer sig for at komme ud, hvilken slags personligheder de kommer til at have, hvordan Alexander reagerer på at blive storebror og nu også det faktum at vi ikke bare lige kan finde to navne og sige THATS IT! Man skulle tro, at jeg havde lært det, da jeg fik den første, at man ikke altid kan kontrollere alt, men jeg er åbenbart ikke så skarp! 😉

Men vi må arbejde videre på at finde navne, og snakke dem igennem vi har fundet indtil videre. Måske vi når at blive enige om 2 inden jeg føder, måske ikke. Det må jeg nok bare acceptere. I værste tilfælde må vi jo vælge et hver og gå på kompromis! 🙂

Har I haft samme problemer med både at finde og blive enige om navnene til jeres børn? Hvornår fandt I ud af hvad de skulle hedde?

Advertisements

4 thoughts on “Den store navneudfordring

  1. Åh, skønt indlæg, Nena. 🙂

    Sune er ikke særlig godt på engelsk – tag det fra en der er kæreste med en 😉 Det var festligt, da jeg havde en hollænder på besøg 😛
    Sikke forskellige navne der ellers er på bordet.

    Jeg er overbevist om, at uanset hvor meget ens tvillinger så ligner hinanden, så vil man som forældre (i hvert fald mor!) altid kunne skelne dem fra hinanden 🙂

  2. August og Albert ville nu ellers klinge godt til et par tvillinger – men ok, der går måske lidt for meget A-team i det;-)

    Jeg har altid syntes, navne var svære – og drengenavne især. Da jeg selv skulle have en, var der virkelig kun ét navn, der duede… og det kunne min mand ikke så godt lide. Det er en lang historie, der endte med, at jeg fik min vilje, fordi det ikke kunne være anderledes;-) Jeg ved ikke lige, hvad vi gør, hvis vi skulle gå hen og få flere drenge en dag.

    • Jeg synes virkelig godt om August og Albert. Men man må jo respektere mandens ønske… eller?! 😀 hehe… Men måske jeg skal trænes i dine metoder! 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s