Ugen der gik – Kage og bryllup

Ugens højdepunkt har uden tvivl været det enormt skønne bryllup, vi var til igår. Et bryllup afholdt af kære venner, der havde stablet en formidabel fest på benene, og som strålede af lykke og kærlighed. Det var virkelig en fornøjelse at være med til at fejre dem. Festen blev afholdt på Norsminde kro, og der manglede absolut ingenting. Bryllupskagen var MUMS, maden lækker og selskabet i top. Det bedste af det hele var nok deres søde ide med et “Love is sweet” bord fyldt med hvide og lyserøde sukkerindpakkede lækkerier. Jeg var heldig og kunne med små nip hist og her godt indtage lidt, uden at mine blodsukkertal gik helt amok. Det var virkelig en fin ide, som dog ikke overrasker mig, da bruden er kreativ og fyldt med sådan skønne ideer. Stort tillykke til Hanne og Thomas og tak for en fantastisk fest. ❤

IMG_0395

Ugen har generelt budt på flere rigtig gode ting. Min mor kom hjem fra USA efter at have været på ferie i 3 uger. Jeg er uden tvivl mors tøs, og jeg havde savnet hende. Så det var et dejlig gensyn! Men ikke kun for mig – Alexander var også meget begejstret for at se både mormor og bedstefar igen. ❤

IMG_0396

 Altid dejligt med nye Nikesko!

Vi har også været ude og kigge på et par huse her i løbet af ugen. Vores hus er stadig til salg, men vi vil gerne være en smule på forkant, så når det bliver solgt, er vi klar over, hvad vi kan forvente af markedet, og de huse der ligger indenfor vores budget. Vi har været ude og se et hus 15 min fra Horsens, men fandt ud af at vi sagtens kan få hvad vi søger inde i selve Horsens. Det med beliggenhed er absolut ikke noget man skal kimse af. Derfor har vi skrevet det på toppen af vores liste, over ting vi vil have i det nye hus. For hvert hus vi ser, bliver vi opmærksomme på hvad det egentlig er vi går efter, hvilket giver os et rigtigt godt grundlag, for at vælge hus når den tid kommer. Men først skal vi lige have solgt – og det går altså ikke lige så hurtigt, som jeg havde håbet. Så hvis I har lyst, må I endelig gerne dele opslaget omkring vores skønne lille murmester villa. Perfekt til førstegangskøbere eller dem der gerne vil have et hus i grønne omgivelser, tæt på motorvej, golfbane og midtbyen.

Udover bryllup har jeg i weekenden også prøvet kræfter med Stevia. Jeg brugte min normale bananmuffin opskrift, og skiftede blot sukker ud med Suvida. Mine testpersoner (Manden og hans søster) kunne ikke smage forskel, og da jeg lavede en test på mit blodsukker, var stigningen minimal. Det var en rar opdagelse, at kosten godt kan være lidt sød og lækker, selvom man er tvunget til at være meget opmærksom på sukkerindhold og indtag. Næste weekend vil jeg igen prøve kræfter med en anden opskrift og sukkererstatning. IMG_0408

Vejret har jo egentlig være udemærket i weekenden, men da vinden har en tendens til at være ret vild i vores have, så har vi tilbragt en del tid inde med lego, puslespil og Alexanders yndlings: Perler. Vi laver stadig kun pladerne og hælder dem tilbage i kassen, men tror snart jeg vil stryge en af hans kreationer, da jeg er virkelig imponeret over hans udvikling og finmotorik. Han er begyndt bevidst at lave mønstre og farvekombinationer. Så kan det godt være, at han ikke er den hurtigste når han løber eller hopper højest, men han er en ørn til perler! 🙂

IMG_0409

Ellers har ugen budt på eksamenslæsning i stor stil, men skønt jeg hænger i, føler jeg stadig, at jeg hænger med røven i vandoverfladen. Det bliver en hård kamp og jeg må nok desværre erkende, at jeg ikke kommer til at nå det niveau, jeg ville have ønsket. Men sådan må det være, og jeg må gøre mit bedste. Forhåbentlig er mit bedste nok til at klare eksamen til en acceptabel karakter. Jeg kan godt mærke, at der er andre ting der fylder mere lige nu – uanset om jeg ville ønske det var anderledes. Risikoen for at jeg går i fødsel før eksamen er der også stadig, men da jeg helst vil undgå at føde for tidligt, er det hele tiden en balance mellem at gøre ting så godt jeg kan, uden at presse mig selv over grænsen.

Næste uge er det igen både seminarie tid og scannings tid. Begge noget jeg ser frem til og glæder mig til at fortælle jer om, når jeg næste søndag udgiver “Ugen der gik”! 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s