Ugen der gik – Thaimad og legoland

IMG_0384

Charmetrold! ❤

Sikke en regnfuld uge – jeg får helt lyst til at sige lorte uge. Heldigvis ser det ud til at vejret i næste uge skulle blive bedre. Jeg ønsker på ingen måde hedebølge, før jeg har født, men jeg kunne da godt bruge lidt varme, så fusserne kan få fri i sandalerne! 🙂

Men i hvertfald er endnu en uge gået og den fyldt med begivenheder som de fleste. Efter at manden var i USA og i sidste weekend afholdte DM, har vi haft brug for en masse tid hjemme – masser af familietid. Jeg kan godt mærke på Alexander, når far er væk. Eller jeg kan mærke det på os begge. Vi savner ham og kan godt komme ud i nogle diskussioner, hvor overskuddet til at være overbærende fra min side nærmer sig nul, når Alexander gentagende prøver grænser af. Men det sjove er, at når far så er kommet hjem, så er mor den bedste. Det er mig, han går og snakker om i vuggestuen og “kalder på”, når han er lidt mut eller træt. Jeg har hele tiden været nervøs for om mor på et tidspunkt ikke duede. Mest fordi at jeg ikke rigtig kan være med til at lege og godt kan være lidt fyldt med hormoner og humørsvingninger. Jeg har hørt fra flere, hvordan de store vælger mor fra, når hun er højgravid, fordi hun bare ikke duer, til det hun skal. Men jeg må have scoret nok på pluskontoen til, at det ikke er sket. Ihvertfald ikke endnu. Det kan selvfølgelig sagtens komme, når jeg sidder med hænderne fulde af de to nye og skal amme og forsøge at få det hele til at fungere.

Men ud over at vi rigtig har nydt at have far hjemme på fuldtid, så har jeg også både været til tjek med min graviditetssukkersyge og været til vægtscanning med de små. Og begge steder har der været positiv svar. Som jeg skrev tidligere på ugen i mit indlæg om min graviditetssukkersyge, så ligger mine tal så pænt, at jeg er blevet sat ned i overvågning. Det var rart at få ros og finde ud af, at kosten kan klare at holde mit blodsukker stabilt nok til, at jeg ikke skal i gang med insulin. Når det så er sagt, så kan jeg også mærke, at jeg er bedre til at holde mig 100% til mit kostprogram, når jeg skal stå til ansvar ved flere målinger dagligt. Nu hvor det kun er 2 dage om ugen, så falder jeg mere i. Ikke fordi jeg sidder og fylder mig med slik og sukker, men i stedet med frugt, især vandmelon, og lidt hvidt brød. Vi har altid holdt af at bestille mad i ny og næ – især når vi har været på tur og kommer sent hjem, eller de dage hvor energien bare har været helt i bund. Men da jeg var til diætist, var hun meget obs. på, at de løsninger man kan få på justeat ikke harmonere med at have sukkersyge. Vi valgte dog alligevel at forsøge at bestille mad fra vores lokale Thaipusher. Jeg fik en menu med kød og grøntsager og ris og spiste præcis som ellers efter Y-tallerknen, som jeg har fået besked på. Men da jeg tog mit blodsukker 1,5 time efter, lå det meget meget højt. Faktisk det højeste jeg har prøvet indtil nu. Så heldigvis for at jeg havde måledag i går, og at det så kunne gå op for mig, at der altså ikke er noget sundt alternativ til at lave maden selv.

IMG_0387

Øv for at Thai-mad nu ikke kan spises! 😦

Tilbage til hospitalsaftalerne, så gik vægtscanningen rigtig godt. Begge drenge tager godt på. Stadig under kurven, men de vokser som de skal, i forhold til hvad der forventes at de tager på om ugen. Det var en sten der faldt fra hjertet. De skal nok blive store og runde! Scanningsjordmoderen mener også, at jeg sagtens kan gå til “termin”/38+0, sådan som det ser ud nu. Så jeg satser på både at kunne nå at klare min linjefagseksamen og holde 2 ugers barsel inden fødsel. Man har vel lov til at være optimistisk! 🙂

Puh det bliver noget af en beretning og jeg er stadig ikke færdig, for i skal ikke snydes for weekenden. Vi har nemlig i denne weekend flyttet Alexander over i hans nye juniorseng. Det krævede en del forklaring, da han blev puttet fredag aften, men nu er han ikke i tvivl om, at han skal sove i den store seng og at babyerne skal sove i hans gamle seng. Begge senge står på samme værelse, så jeg havde frygtet at det ville blive en større kamp, men han er simpelhen så sej! Han kravler ikke ud efter han er blevet puttet og står ikke op om natten og holder fest. Jeg er i tvivl om, om han overhovedet har genneskuet, at han kan stå op, men det har ihvertfald ikke været et problem endnu! 🙂 Vi har valgt at købe en Ikea-seng, da vi tænker han skal have en køjeseng eller en højseng, når han er gammel nok, og så er det træls at have brugt rigtig mange penge på den første juniorseng.

gulliver-sengestel-med-lamelbund-hvid__0117114_PE272111_S4

Og så som den sidste ting i denne uge, så var vi en tur i Legoland for at se koncert med Hr. Skæg. En kold og våd men helt igennem fantastisk oplevelse. Alexander var helt opslugt og var helt med på, hvornår der skulle klappes og hænderne skulle løftes osv. Det er ikke sidste gang, at vi skal se Hr. Skæg. Så en perfekt måde at slutte en ellers skøn uge af. Ja lige på nær det der lorte regn vejr. Kom nu med noget sol og varme!

Håber I har haft en dejlig uge! ❤

IMG_0392Jeg ved godt, at vi ikke gør noget ud af mors dag, som jeg skrev om i torsdags, men denne er gået rundt på facebook og Instagram, og jeg synes simpelhen den var så sød, at I også skulle se den! 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s