Mors og fars dag

IMG_0187

Originalt var det hvide og røde nelliker man brugte på mors dag, men i dag kan det være alle slags blomster eller gaver.

På søndag er det mors dag, og det har sat tanker i gang i vores lille familie. For selvom vi plejer at fejre dagen med lækker morgenmad og en lille gave til mor (det samme på fars dag), så har vi i år valgt ikke at gøre noget. Eller der er selvfølgelig altid plads til lækker morgenmad, men gaverne er droppet. Og hvorfor nu det?

Mors dag kan spores helt tilbage til 1600-tallet i England, hvor man fik fri den fjerde dag i fasten for at besøge sin mor. Senere blev den adopteret af Julia Ward Howe som en fredsdag, og igen af Anna Jarvis som en dag hvor man ærede sin mors arbejde. Christian Svenningsen tog traditionen med sig til Danmark i 1929, hvor han kom hjem fra USA. Hans ide var at dagen skulle bruges til at hjælpe de danske krigsenker og mødre med en pengeindsamling, og dagen er senere udviklet sig, til det vi kender den for i dag. En til tider lidt kommeciel dag, med masser af blomster og gaver.

Fars dag er ligeså opstået for mange år siden, og det siges at Sonora Dodds hørte en prædiken om mors dag og derfor besluttede sig for også at hylde sin far. Så en dag der er opstået som en hyldest, og som mors dag nu er blevet en dag, hvor vi forkæler og anerkender far.

Jeg synes egentlig ideen er meget sød – at man en dag om året fejre sin mor og viser hende, at man elsker hende, men det er lidt ligesom med Valentines day – hvorfor kun gøre det den ene dag om året og ikke alle de andre dage?! Desuden bør det jo være børnene der giver gaver, og ikke ligesom hos os hvor Alexander ikke er gammel nok, og det så er far der må ud og købe. Jeg ville elske en tegning eller maleri og synes at dagens anerkendelse af mor skal være med kærlighed og ikke behøver være store gaver. Jeg køber selv tit en blomst til min mor, men kan da godt føle, at det bliver en anerkendelse for anerkendelsen skyld, og jeg ville meget hellere anerkende hende hver eneste dag på året. Så derfor har jeg bestemt mig for (undskyld mor hvis du bliver skuffet 🙂 ), at det fremover skal handle om hele året og ikke om den ene dag. Måske det bliver en spontan biograftur, eller en koncert eller måske bare et ekstra kram og en sød sms. Det er ihvertfald sådan, jeg helst vil anerkendes og elskes af mine egne børn – når de lige føler for det. Og det betyder ikke, at vi ikke måske kommer til at gøre noget ekstra på mors dag, når drengene er større – for måske det bliver noget de meget gerne vil – men jeg vil aldrig forvente, at de kommer med gaver og blomster. Jeg vil bare håbe på en masse kys og kram og måske morgenmad på sengen! 😉

Men det er jo bare vores holdning – heldigvis er der plads til at være uenig! Fejrer I mors og fars dag?

IMG_0286

Kan slet ikke vente til jeg er omgivet af alle 3 af mine små fyre! ❤

Advertisements

4 thoughts on “Mors og fars dag

  1. Jeg kan godt følge dig.. Og har det præcis sådan med valentine day… Men vi har nu hvert år lige gjort en smule ud af mors og farsdag men det er helt nede på jorden og vi går mere op i hyggen end selve gaven.. Nu må vi se om mine drenge (mand) husker det 😉 Jeg har selv været så fræk at sætte min bror på sagen til vores mor… Men har så også lovet at stå for det til farsdag hvor det er første gang det foregår på kirkegården :/

  2. Pingback: Ugen der gik – Thaimad og legoland | nenaskov

  3. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – The best | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s