Ugen der gik – Alenetid og graviditetssukkersyge

IMG_0277

Sommerfrisuren er i hus.

Så gik endnu en uge, og denne gang er det desværre ikke med armene over hovedet, at jeg laver ugen der gik. Ikke fordi at vi ikke har haft en god uge – Alexander og jeg har rigtig hygget os alene, mens far var på konference i USA, men i forhold til tvillingerne har det været en træls uge.

Det startede til vægtscanning mandag, hvor jeg fik afvide, at de lå et godt stykke under normalkurven. Ikke at jeg skulle være urolig, men det betød, at de ville holde ekstra øje med os og scanne oftere for at være sikker på, at de ikke fortsætter den negativeretning. Alle andre tal var fine, og jeg lægger helt sikkert alt for meget energi i det, men jeg blev bare ked af, at de ikke var så store, som de skulle være. Man vil jo altid gerne, at ens børn udvikler sig præcis, som de skal.

Om tirsdagen, dagen efter vægtscanningen, skulle jeg til sukkerbelastningstest. Man bliver typisk sendt afsted pga. følgende faktorer: Overvægt, sukkersyge i familien, tidligere graviditetssukkersukkersyge, fordi man før har født store børn eller hvis man har mere end et barn i maven. Jeg hører kun under den sidste kategori og havde slet ikke regnet med, at testen ville være positiv. Men det var den, så nu skal jeg til samtale med både læge og diætist samt til ekstra scanninger. Det betyder, at jeg de næste par uger kommer til at skulle på sygehuset mellem 2 og 3 dage om ugen. Oveni eksamensforberedelsen er det ikke lige så praktisk, men der er jo ikke så meget at gøre. Man vil jo bare gerne, at tvillingerne har det godt, og det er da dejligt, at der bliver holdt godt øje med dem – nåh ja og mig. Jeg har ikke fået så meget info omkring, hvad det præcis betyder, at jeg har fået graviditetssukkersyge, men jeg kan umiddelbart læse mig til på nettet, at jeg skal i gang med blodsukkermålinger flere gange dagligt og regulere via kosten. Og så lige midt i is-tiden! 🙂

Selve sukkerbelastningstesten var nu ikke så slem, som jeg havde hørt. Jo, det smagte ikke just godt, det man skulle drikke, men det var jo hurtigt overstået. Vi var 4 piger, der tog testen på samme tid, så det blev til to rigtig hyggelige timer med snak om børn og graviditet. Næsten som at være tilbage i mødregruppen! 🙂

Heldigvis har der også været andre gode ting i løbet af uge. Manden kom f.eks. hjem med en ipad mini til mig – bare fordi han synes, og vi var med til at fejre min skønne kusines 30års fødselsdag. ❤

På læsefronten er det gået rigtig godt. Jeg har færdiggjort 3 bøger på en uge – hvilket nok siger noget om at jeg har været alene efter puttetid, og at der så har været rigtig meget tid til at læse under dynen. Yndlingsbogen blandt de 3 var Anna og det franske kys. En sød kærlighedshistorie som jeg vil anmelde på bloggen i denne uge. Men ville lige nævne den, da den er perfekt til en solskinsdag på stranden, eller i haven.

Denne nye uge byder så på rigtig mange hospitalsbesøg, en konfirmation, og min mand skal afholde DM i Pinball i weekenden. Og ja, jeg kæmper videre med min eksamensforberedelse. Men meget mere om det i næste “Ugen der gik” indlæg.

IMG_0310

Min fine nye iPad! ❤

IMG_0308

Alexander fik nye sko. Nu kan han da ses! 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s