Ugerne der gik – Påskeferie og hussalg

Har I haft en dejlig påske?

Vi har haft en fantastisk påske, fyldt med masser af kvalitetstid og hårdt arbejde. Vi har valgt at sætte huset til salg, og i mandags underskrev vi salgsaftalen hos ejendomsmægleren. Nu begynder den seje gang mod et solgt hus! Da det er vores første hus og derfor også vores første gang som sælgere, er vi meget spændte på, hvor hårdt det egentlig bliver. Det har været noget af en omgang at gøre huset klar til salg. Alt er blevet malet, og vi rydder stadig op og flytter rundt, så dem der kommer og kigger, kan mærke den skønne stemning vores hus kan byde på. Vi stopper ofte op og udbryder, “hvorfor har vi ikke gjort det noget før!?”:-) Men det er vist meget normalt.

Og bare fordi alt er malet og klar, så kræver fremvisningerne også den daglige total rengøring og oprydning. Hvilket kan være en udfordring med en knægt på 2 og en ret gravid kvinde – men vi tager det i stiv arm, og heldigvis har vi en skøn familie og nogle fantastiske venner, der allerede har hjulpet meget, og som stadig tilbyder mere hjælp! Det sætte vi virkelig stor pris på! ❤

Men selvom hussalg er en meget stor post i vores hverdag for tiden, så har der også været plads til andre skønne stunder de sidste par uger. Vi har set tvillingerne til endnu en scanning og fået afvide at alt så helt perfekt ud. De hygger sig, og min krop opfører sig eksemplarisk. Jeg bliver scannet hver måned resten af graviditeten og elsker, at jeg får lov til at se vores guldklumper så tit!

IMG_0125

Tvillingernes hjem de næste par måneder! 

Så har jeg været oppe og se min søde og skønne lille nevø. Han er så lille og fin, og jeg glæder mig kun endnu mere til at mine egne kommer ud. Jeg havde dog lidt glemt, hvor små de egentlig er!! Nu virker Alexander pludselig meget meget stor! 🙂

IMG_0099

Har selvfølgelig shoppet lidt tøj, så vi er klar til deres ankomst! 🙂

Hele sidste uge har Alexander været hjemme fra vuggestuen, så vi har været i svømmehallen, besøgt farfar, besøgt mormor, hoppet på trampolin, leget med perler og med modellervoks og malet fine billeder med vandfarve. Det har været en helt perfekt kombination af afslapning og sjove indslag! Det er ved at være hårdt for mig at være alene med ham, men heldigvis er han god til at hjælpe mor med at samle ting op fra gulvet og selv kravle op i sofaen. Det hjælper da lidt! 🙂

IMG_0119

Picknic i sofaen.

Som prikken over i’et fejrede vi også min kusine og hendes mands kobberbryllup! Sikke en herlig fest! Glæder mig til at vi også har været gift så længe, at vi kan fejre en bryllupsdag med maner! Fyldt med kærlighed og glæde! Endnu en gang stort tillykke til Dorte og Lars!! ❤

Med så mange gøremål og med knægten hjemme er der desværre ikke blevet tid til så mange bøger. Jeg har fået læst 2 – Sophie Kinsellas ‘Bryllupsnatten’ og Louise Haibergs ‘Oprører’ (Første bind i dæmondræberen). Men ikke desto mindre har det været to fantastiske bøger. I hver deres genre men lige tilpas til de få øjeblikke ferien bragte med sig. Bryllupsnatten har jeg anmeldt for lovebooks og er helt sikkert en bog jeg vil anbefale alle, der er til den søde kærlighed. (Læs min anmeldelse her). ‘Oprører’ gik jeg i gang med, fordi jeg har modtaget tredje bind til anmeldelse fra Tellerup. Anmeldelsen kommer på bloggen snarest, men jeg kan godt afsløre at stjernerne er mange!

Det næste stykke tid kommer til at være med fokus på en del skolearbejde og de sidste finpudsninger til hussalg, men alt det kan I læse mere om i næste “Ugen der gik”. 😉

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s