Mig og krimier

I anledningen af årets krimimesse i Horsens, der afholdes i denne weekend, vil jeg tale lidt om mit forhold til krimier.

Det har næsten altid været sådan, at jeg har læst meget i blokke. Både i forhold til hvor meget jeg læser af gangen, men også hvilke slags bøger. Jeg har gennemgået flere faser, og indenfor de sidste 10 år, har jeg haft en krimifase. En fase der strakte sig over en periode på ca. 3 år, hvor det eneste jeg læste var krimier.

Det startede med, at jeg på en sommerferie med min mor, lånte første bog i Liza Marklunds serie om Annika. Jeg var solgt! For det var ikke bare en krimi, der formåede at skabe spænding og fastholde min interesse over alle sider. Det var også en historie om en kvinde, der tumlede med kærligheden, og en mørk fortid. Det passede perfekt ind i min ellers store kærlighed – chicklit genren. Ikke fordi at kærligheden var portrætteret på samme måde, men den var til stede, og der var mulighed for at fordybe sig i Annika og hele hendes historie. Jeg kan godt lide journalistvinklen, der gør Annika til den nysgerrige, nogen gange lidt uforsigtige hovedperson, der altid ender med at befinde sig midt i orkanensøje. Og den måde hvorpå Liza Marklund har formået at flette bøgerne i serien sammen, har holdt mig fastspændt i en rutchebane af begejstring.IMG_0080

Min samling af Liza Marklund bøger. Elsebeth Egholm blev lånt på biblioteket.

Næste krimiserie jeg faldt over, var Elsebeth Egholms serie om Dicte. Ligeså en serie hvor hele spektret var repræsenteret. Krimi, spænding, kærlighed, frustrationer, familieliv og muligheden for at fordybe sig i hovedpersonen og hendes liv. Dicte bor udenfor Århus og det er sjovt at genkende alle lokationerne. Den gade jeg selv boede i i Århus, er også nævnt. Det gør historien mere virkelig og meget mere dragende, at kunne sidde nede ved åen og forestille sig en handling som Dicte netop har været en del af. For selvom det hele opstår i Elsebeth Egholms tanker, så er hendes beskrivelser enormt virkelige. Og det i kombination med netop at sidde præcis hvor Dicte sad i bogen, gør kun historien til en endnu større oplevelse.

Begge serie består af en større samling bøger, så der var masser af læsestof, og derfor nåede jeg heller ikke videre i min krimilæsning. Jeg har et eksemplar af Camilla Läckberg – ‘Isprincessen’ stående, men er aldrig kommet i gang. For som bøgerne om Dicte ebbede ud, begyndte min interesse også at ændre sig, og jeg hoppede over i en ny genre – vampyr og fantasy. Men mere om det en anden gang.

Jeg er altså ikke den store krimiekspert, men jeg har hurtigt fundet ud af, at en god krimi for mig, ikke blot er en historie om en en sag der skal løses, og en masse gode vinkler på spænding og mysterier, men det er også en historie om en person. For at en krimi er god for mig, så skal den indeholde en hovedperson, man har lyst til at fordybe sig i, og som man får muligheden for at fordybe sig i. Det er en historie der både indeholder krimi aspektet, men også en smule kærlighed og livsfilosofi.

Jeg har en plan om at komme tilbage til krimigenren, og opdage flere sprøde bøger, for jeg ved at der er flere serier, der indeholder netop det, jeg efterspørger. Måske jeg skal sætte en eller to krimier på min TBR liste for 2015.

Læser du krimier? Hvad er det ved krimier, der tiltrækker dig?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s