Ugen der gik

Hold da op – sikke en uge. Det var en af dem, hvor dagene fløj afsted, og pludselig var det mandag igen.

Ugen startede med eksamensforberedelse, da jeg skulle op til eksamen onsdag. Det i sig selv er jo tidskrævende, men da det var min praktikeksamen, var selve forberedelsen ikke en sur tjans, men tværtimod en fed mulighed for at kigge tilbage på 6 ugers helt fantastisk praktik, med både utrolig søde elever og en enormt dygtig praktiklærer. At jeg så gik til eksamen onsdag og fik 12, er jo prikken over i’et – eller flødebollen på isvaflen. Det blev også fejret med aftensmad ude, med både mand og knægt. Vi spiser ikke så meget ude, det det tit bliver et forhastet projekt, for at få Alexander hjem i seng. Så hvis vi ikke selv laver mad, bestiller vi takeaway. Men et 12 tal skulle fejres, så vi tog ud i god tid, og det var en rigtig behagelig oplevelse. Alexander er blevet så stor nu, at han godt kan nøjes med at snakke med os, uden at der absolut skal ske meget mere. Og så har jeg altid en børneapp eller mange på min iphone, just in case! 🙂

Det var også ugen hvor tvillingerne for første gang gav sig tilkende med tydelige spark. Så nu kan far også være med og både se og mærke deres tilstedeværelse. Det er helt fantastisk, at mærke hvordan de møffer rundt, og jeg glæder mig om muligt endnu mere til sommer, hvor vi skal møde dem. Det giver mig dog også et lille panikanfald, da vi overhovedet ikke har noget klar til deres ankomst. Da jeg ventede Alexander, var alt klar og parat ved denne tid. Det var lige før, at jeg havde pakket hospitalstasken. Men ikke denne gang! Vi er i gang med at gøre huset klar til salg, hvilket er et stort arbejde, når den ene af os ikke er særlig effektiv, 😉 og det har taget alt fokus fra planlægningsmonstret i mig. Men jeg tror nu alligevel, at jeg så småt går i gang med at vaske Alexanders babytøj. Så kan jeg få lidt ro på panikken!

Så med husrenovering, eksamen og babyspark fløj ugen afsted. Heldigvis nåede jeg også at færdiggøre 3 bøger. som jeg havde sat på læselisten for marts. ‘Fortidenssynder’ (Blodetsbånd #7), ‘Skyggernes Bog‘ og ‘Dig og mig ved daggry’ var med til at gøre ugen helt perfekt. Især ‘Dig og mig ved daggry’, som jeg færdiggjorde i går aftes, ramte mig dybt og hjemsøger stadig mit sind. Jeg glæder mig til at anmelde den og dele min begejstring her på bloggen i løbet af ugen.

Planerne for den kommende uge er i fuld gang, og det ser ud til at blive en rigtig forårsuge. Man kan slet ikke lade hver med at smile i sådan et solskin.

 IMG_6121

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s