Om at se tv-serier vs. at læse bøger

serier vs. bøger

Kender I det, når man bliver fanget af en rigtig god bog og ikke kan lægge den fra sig, fordi man heletiden tripper for at få den næste bid af handlingen? Så meget at man lukker alt ude en hel aften, eller flere aftener i træk, og bare læser, læser, læser….?

Sådan kan jeg sagtens have det. Og jeg elsker følelsen af forventingens glæde, der overtager min krop, og fortæller mig at rengøring, træning og lektier er helt ligegyldigt. At det eneste der betyder noget, er historien som jeg er i gang med at opleve.

Men det er ikke kun bøgerne der fanger. Lige pt. er jeg bidt af tv-serie binging. Og sjovt nok, selvom dette også skaber en skøn følelse af spænding og forventning, så er der en anden følelse der nager i baggrunden. En slags dårlig samvittighed, fordi jeg ved hvor mange timer jeg tilbringer foran tv’et – timer jeg kunne have brugt på bøger.

Men hvorfor nagende følelse? At se en tv-serie er underholdning – at læse skønlitteratur er oftest også underholdning. Det er det ihvertfald for mig! Og når nu tv-serier kan skabe samme skønne fornemmelse som bøger, hvorfor så denne dårlige samvittighed?

Min første tanke var tv-seriernes indhold. Jeg er en sucker for amerikanske ungdomsserier. Både dem med vampyrer og mystiske væsner, og dem med almindelige unge, der oplever livet og dets modstand – selvfølgelig i Hollywood format! Men i bund og grund handler alle serierne nok mest om at være ung, at opleve kærligheden, problemerne, dilemmaerne og hvad der ellers følger med. Lige pt. er det en gymnastiskserie, om en håndfuld 16 årige, der kæmper for at komme til OL. Før det, var det et skønt gensyn med Dawsons Creek. En serie om unge i en lille by, der kæmper mod det at blive voksen. Og netop disse serier har i princippet et lidt ligegyldigt indhold, der ikke kræver så meget at indtage i store mængder, men udlukket fungerer som det underholdning det har meningen at være.

Men så kan jeg alligevel ikke lade hver med at stoppe op og kigge på den læste bogstak på min reol. Søde, sprøde, kærligehedsbøger med masser af venskab og følelser. I princippet præcis det alle mine netflix serier indeholder, blot leveret som billeder i mit tv istedet for skrift på papir.

Er der så stor en forskel? Og bør jeg egentlig ikke bare være glad for, at jeg kan finde ro i den underholdning der er tilgængelig. At lade batterierne op om aftenen efter en hård arbejdsdag, handler vel i princippet om det og ikke så meget om hvordan?

Jeg ender nok med den konklusion, at jeg i bund og grund bør acceptere, at jeg i perioder falder i havet af tv-serier og i andre perioder i havet af bøger. Og under alle omstændigheder skal jeg omfavne det faktum, at jeg kan lade op! At jeg kan lægge dagens stres fra mig og gøre mig klar til dagen derpå. Og det er jo ikke fordi at man ved at omfavne det ene, frastøder det andet.

Jeg tænker nok i grunden for meget over tingene – men det er en helt anden snak! 🙂

Hvordan har I det med tv-serier? Ser I også mange og afspejler deres indhold, jeres valg af bøger eller omvendt?

Advertisements

10 thoughts on “Om at se tv-serier vs. at læse bøger

  1. Det lyder nok bare lidt mere finkulturelt at være opslugt af en bog end at se tv-serier til langt ud på natten – også inden i ens eget hoved;-)

    Jeg er også glad for serier – Ikke helt de samme som du ser, men de afspejler nok også i nogen grad, at jeg aldrig har været meget til ungdomslitteratur og chick-lit.

    De tv-serier, jeg har været mest opslugt af inden for det seneste års tid har været ‘The Borgias’ (Jeremy Irons-versionen), OITNB’, ‘Luther’ og ‘Suits’. The Borgias passer meget godt med, at jeg normalt er en sucker for historisk fiktion. Desværre er der langt imellem de vellykkede tv-serier indenfor den genre. Rædselseksemplet over alle må være tv-serien om Mary Stuart på Netflix.

    Der går nu gerne et stykke tid imellem, at jeg finder en serie, som jeg sådan falder helt pladask for. Lige for tiden kommer vi dog alt for sent i seng, fordi vi endelig har fundet ud af at få HBO fra iPad’en til tv’et (læs – min venindes mand fik medlidenhed og satte det op for os). Nu skal flere sæsoner af Game of Thrones indhentes hurtigst muligt. Hvilket egentlig er lidt tåbeligt, når man nu HAR læst bøgerne, og serien ikke som sådan rummer overraskelser. Men altså;-)

      • Næ, jeg læste din anmeldelse og tænkte, at jeg nok kunne leve uden;-) Men serien SLUGTE jeg og er især imponeret over, at de kunne holde niveauet i 2. sæson.

  2. For mig handler det mest om den gode historie. Nogle gange findes den i bøger andre gange i film eller tv. Så jeg synes bestemt ikke du skal have dårlig samvittighed. :0)

    • Det har du ret i – for det handler jo i princippet altid om den gode historie. En bog ville være kedelig uden og det ville tv-serien godt nok også!!:-) Jeg vil gå hjem og se en masse tv! 😉

  3. puha jeg bruger nok også ofte mere tid på serie end bøger og kan godt genkende den dårlige samvittighed og det er jo dumt.. Men det ene afsnit efter det andet sker tit her og jeg elsker det 🙂

  4. Mit år har også mest stået i seriernes tegn. Jeg har slugt 3 sæsoner Homeland, 1½ sæson American Horror Story, ½ sæson Drop Dead Diva og nu ved jeg altså snart ikke, hvad jeg skal gå igang med! 😦 Ovenstående er set i år, forstås. Det er nu lidt hyggeligt… 🙂

  5. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – The best | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s