“Mit” BogForum


Web main banner

 

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har været på BogForum i weeekenden. Ikke med alle de blogindlæg, instagram billeder og tweets. 🙂

Det var min første gang på BogForum, men ud fra hvad jeg havde hørt, var mine forventninger skyhøje. Om de blev indfriet, vil jeg komme ind på senere….

Jeg havde hjemmefra lavet en laaaang liste over alle de ting jeg gerne ville opleve. Desværre nok lidt for lang. For da jeg trådte ind i et virvar af mennesker og bøger, lignede jeg aller mest en hovedløs høne, der gik rundt om sig selv, uden at kunne finde en retning. Min første udfordring var at finde rundt, så jeg brugte den første times tid på bare at slendre rundt mellem alle standene, og forsøge at få et overblik over scenernes placeringer. Den første forfatter jeg stoppede op for at opleve fredag, var Sarah Engell. Hun fortalte om sin bog “21 måder at dø”. En bog jeg havde købt hjemmefra, med henblik på at nå at læse den inden BogForum, så jeg havde den med i tasken og fik en fin krusedulle i. Jeg nåede ikke at læse bogen, men straks efter det nuværende Kinsella Readalong, skal jeg havde den læst. For den har fået fantastiske anmeldelser for sin ærlige og rå historie om det at være ung og føle mobning og udstødelse.

Efter Sarah Engell fandt jeg ikke rigtig ro, og poppede derefter ind til oplæg hist og her, uden nødvendigvis at blive til slut. To af disse, egentlig ganske spændende oplæg, var Merete Brudholm, der som en del af fagligfredag snakkede om læseforståelse og Karen Glidstrup der fortalte om hvordan man bør fortælle sine børn sandheden, og ikke tro at de ikke kan tåle den.

Næst var Jojo Moyes. Hun er en af de forfattere jeg har hørt om, men ikke selv har stiftet bekendtskab med. Jeg har ofte kigget på hendes bøger, men aldrig fået dem købt, og derfor var det mere nysgerrighed end “fanskab”, der fik mig til at møde op til hendes interview. Noget jeg absolut ikke fortryder. Jojo Moyes er denne skønne britiske kvinde, fyldte med humor og godt humør, der stråler ud til tilhørerne. Jeg blev så glad og begejstret af at høre hende fortælle om hendes bøger, at jeg straks besluttede mig for at købe  “One plus One”. Desværre solgte de den kun på dansk, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil foretrække Jojo Moyes’ egne ord, istedet for en oversættelse. Så jeg må sætte den på ønskesedlen!

Inden jeg sluttede min fredag, var jeg forbi Politikken og høre Maren Uthaug. Jeg har hørt Maren et par gange før, så det var ikke en masse nyt der blev præsenteret, men jeg synes Maren er herlig, og så kunne jeg få signeret mit seneste Maren-køb. Hendes nye grafiske novelle “Den Lyse Side.”

IMG_5754

Weekendens signeringer.

Efter en god nats søvn var jeg klar til endnu en dag på BogForum. Allerede en smule mere erfaren, kunne jeg begive mig rundt uden kort og jeg havde formået at optimere min tidsplan en smule.

Lørdagen startede spontant med en kvinde ved navn Emilia Van Hauen. Hun har skrevet bogen “Ladycool” – Om det at udnytte sit køn, på en god og respekteret måde. Hun var kæk og forførende, som et frisk pust fra morgenstunden. Det endte også med at jeg købte et eksemplar, og glæder mig allerede til at blive “Ladycool”! 🙂 Sjovt nok nævnte hun at mænd ofte er mere ladycool end kvinder. Det skal der ihvertfald laves om på! Glæder mig til at fortælle mere om bogen, når den er læst.

Efter Emilia satte jeg retning mod Kate Atkinson, der blev interviewet af min yndlings krimiforfatter Elsebeth Egholm. Kate Atkinson har skrevet en roman om en ung kvinde der bliver genfødt gang på gang og forsøger at rede sin bror, ved at ændre historiens gang under anden verdens krig. Ikke en bog jeg nødvendigvis ville have læst, men efter at have hørt Kate’s tanker bag, så virker den mere spændende og en der skal på min måske liste.

Og så var det Kinsella tid. Dagens første Sophie Kinsella oplevelse var en samtale på den store scene, hvor hun fortalte om sin seneste bog “Shopaholic stiler mod stjernerne”. Der var også mulighed for at man kunne stille spørgsmål, hvilket var super hyggeligt. F.eks. blev hun spurgt til slutningen af denne bog, og om vi kommer til at høre mere til Becky. Hertil svarede Kinsella, at der uden tvivl kom endnu en Shopaholic bog. Sophie Kinsella fortaller ydermere om sit forfatterskab og hvordan det er at bryde i gennem og nu være der, hvor hun ved, at alt hun skriver bliver udgivet. Det må da være en mega fed følelse!

Jeg havde bestemt mig for at få Kinsella til at signere min yndlingsbog “Tweenties Girl”, så jeg brugte en halv times tid på at stå i kø efter hendes intervew. De resulterede desvære i,  at jeg kun nåede slutningen af Søren Ryge og hans snak om havens blomster. Jeg går ikke meget op i have og blomster, men jeg holder meget af at høre på Søren Ryge. Han er et yderst behageligt menneske, og jeg er vild med hans humor.

Efter Søren Ryge, gik Brdr. Price på til en snak om juletraditioner og madvaner. En underholdende samtale om at koge anden inden den steges, og traditionerne for deres fars sorte julesovs. Jeg ville ønske, jeg havde sådan et par mænd i familien, til at kreere den store julemiddag. Ikke at vi ikke får rigtig lækker mad, men deres passion er bare så dragende, at jeg er overbevist om, at spise hos dem er en oplevelse uden lige.

Det passede perfekt at både Søren Ryge og Brdr. Price var på hos Lindhart og Ringhof, for det var også her, at Sophie Kinsella gik på igen, så jeg kunne få min anden Kinsella oplevelse. Og selvom grundessensen af interviewet var det samme som tidligere, kom der alligevel nye sjove ting på banen. Så jeg fortrød ikke at høre hende to gange.

Billede 08-11-14 15.30.53

 Sophie Kinsella

Som rosinen i pølseenden på samme scene var Maren Uthaug. Denne gang akkompagneret af en tysk mand på ukulele – nøgen! Jeg har forsøgt at optage en video, for at vise denne enormt sjove oplevelse. Det kan ikke beskrives – det må ses! (Det skal lige nævnes at han senere skiftede over til både tværfløjte og xylofon.)

Så kunne man tro at min BogForum oplevelse var slut – men heldigvis var det bedste gemt til sidst. Jeg var nemlig blevet inviteret til at møde Sophie Kinsella personligt, sammen med 3 andre bloggere og en håndfuld piger fra forlaget. Vi mødtes i Skybar på Bellasky, hvor vi blev forkælet med champagne og snacks, og fik muligheden for at have en snak med Kinsella om løst og fast. Jeg overvandt heldigvis min generthed og fik snakket en del med hende om alt fra børn og deres evne til at tro på sig selv, til forskellen på at skrive på dansk eller engelsk og brugen af de forskellige sprogs ordforåd. Hvad man ikke altid kan se når man sidder nede blandt publikum og ser en forfatter på scenen, er personen inde bag. Dette fik vi dog et glimt af, da vi snakkede med Kinsella i Skybar. Hun er sød, smilende og venlig. Hun virker oprigtig interesseret i os og vores oplevelse af både hendes værker, men også andre værker. Vi delte læsetips, snakkede hverdags ting og hun var helt nede på jorden og et virkelig behageligt menneske. Præcis som jeg havde forestilt mig hun ville være! At møde et idol som Sophie Kinsella var virkelig stort, og jeg er så taknemmelig for at have fået denne oplevelse. Det er jo ikke hver dag man får muligheden for at møde en, man har beundret siden man var ung. Og da slet ikke i så afslappet og skønne omgivelser.

nenaogkinsella

Foto taget af LOVEBOOKS

IMG_9351

Sophie Kinsella i samtale med to af de andre bloggere. Rikke og Mette. 

Som en ekstra bonus fik vi allesammen en skøn goodiebag fra forlaget (Lindhardt & Ringhof), med skønne hjerter til at forsøde aftenen.

IMG_9414

 En goodiebag fyldt med søde hjerter, stearinlys og en god bog.

Nu er det tirsdag og jeg er udmattet. Selvom det har været en miniferie, har det været med nye oplevelser hele tiden og mit hovede summer. Jeg brugte mandag på at komme tilbage på jorden, i stedet for at flyve rundt med armene overhovedet af bare ekstase. Og for at komme tilbage til om mine forvetninger blev indfriet? Uden tvivl – og jeg vender helt sikkert tilbage næste år!

Reklamer

7 thoughts on ““Mit” BogForum

  1. Pingback: Maren Uthaug – Forfatterinterview | nenaskov

  2. Pingback: Ellers går det godt og – Maren Uthaug (Anmeldelse) | nenaskov

  3. Pingback: Den lyse side – Maren Uthaug (Anmeldelse) | nenaskov

  4. Pingback: Jeg ser frem til efteråret… Bogbloggertræf og BogForum | nenaskov

  5. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – The best | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s