Færdig med en – i gang med den næste. At læse af lyst eller pligt.

Photo 17-06-14 18.26.36

Jeg har fundet ud af, at hvis jeg ikke, inden jeg gør en bog færdig, har valgt den næste bog jeg skal læse, så kan jeg stå længe forvirret og i tvivl foran min bogreol. Men hvis jeg, inden jeg læser sidste side, har fundet næste bog frem, så går tingene af sig selv, og jeg kan sagtens påbegynde den næste bog, kort tid efter jeg er færdig med den forrige. Men jeg gad godt vide hvad det er der gør beslutningen så svær? Og hvorfor den er svære når jeg er “uden bog”?

Lige pt. har jeg en meget stor stak ulæste bøger, specielt fordi vi fik så mange bøger til bogbloggertræf i oktober. Noget jeg stadig er enormt imponeret af, men som også en ulempe, for nu er det endnu svære at vælge. Udover dette, så holder købetrange sig desværre ikke i ro selvom der allerde står ulæste bøger på hylden. Det er en mani, der styrer fingerne hen over tasteturet og trykker “KØB” “KØB “KØB”!

Jeg har en række bøger som egentlig bare står og venter, da jeg har bestemt mig for at de skal være næst i køen, men det er som om, at jeg skal trækkes op og tvinge mig selv i gang med de første sider. Herefter er det dog intet problem, og især ikke hvis jeg fanges af historien. Det lyder så negativt, som om jeg tvinger mig selv til at læse, men jeg føler det lidt er som en rutine. Hvis bogen ligger klar på mit sengebord og jeg hver aften åbner den for at læse, så sker det som en ganske naturlig ting. Men skal jeg først ned og finde en bog, og måske har jeg ikke læst de sidste par aftener men fundet en netflix serie istedet, så skal jeg lige tilbage i rutinen med at læse.

Det er virkelig svært at kickstarte mig selv, hvis jeg er i tvivl om en bog. Hvis jeg læser den mere af lysten til at sætte den på “Færdig læst” listen, frem for lysten for den egentlige litterære oplevelse, så er det næste med sikkerhed et projekt dømt til at mislykkes. Jeg læser 100% af lyst, især når jeg på studiet skal gennem tekster der ikke altid er lige sjove. Min skønlitterære læsning er mit frirum og det skal jeg værne om. Jeg skal lære at acceptere at alle bøger har sin tid og ikke altid er denne tid, den jeg planlægger.

Jeg er netop gået i gang med mit Kinsella genlæsnings-projekt. Noget jeg troede ville blive en leg, men jeg tror at den store mundfuld har overvundet mig, og det går i stedet for næsten med 1 skridt frem og 2 tilbage. Jeg skal huske at stoppe om og mærke efter. Kun bruge tid på det der giver mening. Og så hjælpe mig selv, med at have en bog parat til at afløse den forrige. På den måde skaber jeg et flow, der giver mig den bedst mulige læsetid.

 

Hvordan har du det med at gå i gang med nye bøger? Har du altid forudbestemt den næste bog? Og er du god til at læse de bøger som ikke nødvendigvis er af lyst?

Billede 13-08-14 13.15.59

Reklamer

One thought on “Færdig med en – i gang med den næste. At læse af lyst eller pligt.

  1. “Hvis ikke du har lyil at læse, jamen så læd være?” – Den hører jeg SÅ tit! Men nej, jeg vil ikke lade være, for så snart jeg er igang med bogen, så vil jeg jo godt læse den alligevel. Og så føler jeg mig bare endnu mere rastløs, hvis ikke jeg har gang i en bog…
    Et evigt dilemma, som kun få forstår.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s