Vild med ham – Helen Fielding & Ellen Boen (Anmeldelse)

ItemImage

Vild med ham – 4 ud af 5 stjerner. (Billede fra saxo.dk – læst på mofibo)

En sms affyres med et enkelt tryk på en knap, som en atombombe eller et varmsøgende missil. Datingregel nummer 1: SEND ALDRIG SMS’ER, NÅR DU ER FULD

BRIDGET JONES ER TILBAGE

 

Jeg bliver nok nødt til at krybe til korset – jeg har ikke læst de første to Bridget Jones bøger. Jeg har kun set dem på film. På det tidspunkt hvor filmen udkom, var det mere Nynne der trak, og derfor blev det aldrig til mere, end at se Renée Zellweger falde pladask for den forkerte fyr, vrage den rigtige og tage turen ned af bandstange i lårkort nederdel. Jeg har dog altid været vild med filmene, og derfor var der heller ingen tvivl, da jeg opdagede denne bog på Mofibo.

Bridget er tilbage, med fuld fart og krumspring som hun plejer at være. Fyldt med blege ben, rødvin og utrolige uheldige situationer, kaster hun sig ud i et nyt eventyr. Dette dog en del år senere, og i følge af hendes børn. Børn hun har fået med Darcy! Manden som hun i bog nr. 2 så ud til at skulle leve et langt lykkeligt liv sammen med, på godt og ondt, og fyldt med masser af skæve, men skønne, øjeblikke. For face it – Darcy og Bridget var lidt af et umage par. Men kun i den forstand, at man kunne forstå hvorfor netop disse to enlige sjæle fandt hinanden. Men i “Vild med ham” er tingene desværre knap så lyserøde mere.

Bridgets trejde bog er selvfølgelig skrevet i den velkendte dagbogsform, og bringer os straks midt ind i en situation, hvor hun vil invitere sit unge boytoy med til fest, hvor folk, sagt på en pæn måde, er en del ældre end ham. Et boytoy? Ja jeg var snusforvirret og begyndte straks at tro, at denne bog pludselig ikke var en fortsætter, men en uafhængig bog. For Darcy er da ikke et boytoy. Så er han ihvertfald i den ældre ende – i den meget ældre ende af den definition. Men sagen er, at Darcy slet ikke er der hos Bridget mere. Hvad der er sket, vil jeg lade stå, men sagen er ihvertfald, at Bridget bor alene sammen med deres to børn. En opgave hun gør sit bedste for at udføre, men som på bedste Bridget manér, nogle gange ender i noget lort.

Hele bogen igennem følger vi Bridget og hendes kamp om at komme på benene – både med den unge kæreste og senere i erkendelsen af hvad hun egentlig har brug for i sit liv. Forældrene, vennerne og Daniel bevæger sig sideløbende Bridget, og skaber den sammenhæng med de 2 forrige bøger, som giver “Vild med ham” den helt rigtige følelse af at være en del af Bridgets historie. Så selvom man i starten bliver helt i tvivl, så falder alle brikkerne langsom på plads, og jeg vil mene, at denne bog fungerer enormt godt, som et “come back” for Bridget og hendes skæve og skønne facon.

Sproget er let læseligt og fyldt med humor, som kun en Bridget Jones bog kan være. Dagbogsformen skaber den velkendte tilknytning til Bridget, og gør at man føler sig endnu tættere på hende. Det er som en person, der rent faktisk eksisterer og lever sit liv i Londons smalle gader. Og netop denne følelse af forståelse for hendes liv, gør at man drages historien, som var det en veninde der fortalte sin. Det er det, jeg synes gør Bridget Jones til noget helt specielt. Ja det og så selvfølgelig den skæve humor og de umådlig skøre valg, som Bridget altid formår at tage. Gennemsigtige kjoler til skolens picnic i det fri eller klatring med g-streng til udsyn for de passerende, blandt andet børnenes lærer.

Skønne, søde, sjove og kære Bridget indtager en plads i mit chick-lit hjerte, og den eneste grund til at jeg giver 4 i stedet for 5 stjerner, er mit blødende hjerte der nægter at tro at slutningen ikke var en Bridget og Darcy romance.

IMG_5597.PNG

Info:

Original title: Mad about a boy

Forfatter: Helen Fielding & Ellen Boen

Forlag: Lindhart og Ringhof

Sidetal: 404

Læst på: Dansk

ISBN: 8711352442

Stjerner: 4/5

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s