Nanna Foss – Forfatterinterview

zi20140701_202019_1866-1024x678

Pressefoto: Zafar Iqbal

I søndags udkom Nanna Foss’ debutroman LEONIDERNE, første bog i SPEKTRUM-serien. Jeg har fået lov til at stille Nanna et par spørgsmål, som optakt til min anmeldelse af hendes roman, der kommer på bloggen i denne uge.

Den 19. oktober udkom din debutroman LEONIDERNE og første bog i SPEKTRUM-serien. Vi kender allesammen det at sidde og vente på karakter efter en stor eksamen, er det sådan du har det nu?

Uh, jeg synes det er meget mere nervepirrende end en eksamen! Både fordi jeg har læst til eksamen på den her bog i næsten seks år, men også fordi jeg teoretisk set skal eksamineres i LEONIDERNE og SPEKTRUM-serien resten af mit liv. En eksamen i skolen er hurtigt glemt, men en bog er derude ’for good’. Jeg glæder mig helt vildt til at dele mit univers med andre, men det er også med hjertet uden på tøjet, at jeg går de næste uger i møde. Det er altid spændende, om folk kan lide det, man skriver. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget på anmeldelser og sådan noget – og koncentrere mig om at redigere videre på bind 2, som jeg håber at kunne aflevere til min redaktør meget snart.  

Bogen er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog – har det været med en bestemt målgruppe for øje, eller har din intention været at ramme hele spektret (12 – 54 år som dine testlæsere)?

Jeg har faktisk ikke været så bevidst om sproget i selve skriveprocessen. Jeg har bare skrevet, som det faldt mig naturligt. Efterfølgende har jeg så haft nogle teenage-testlæsere, som kunne give noget respons på fx slangord (siger unge overhovedet ’fedt’ mere?) Min superskarpe redaktør har også hjulpet mig med at tilpasse bestemte ordvalg og sætninger, så de blev mindre knudrede. Men det var mere et spørgsmål om at skabe et bedre læseflow – ikke om at gøre bogen mere letlæselig i forhold til bestemte aldersgrupper. Der er selvfølgelig en nedre grænse for, hvem der kan få noget ud af LEONIDERNE, men jeg tror ikke på, at man kan blive for gammel til at læse en ungdomsbog.

Du vil skifte jeg-fortæller undervejs i SPEKTRUM-serien, hvorfor har du valgt denne stil?

Det var ikke planlagt fra starten. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg gerne ville skrive en bog for alle farverne i spektret (altså en farve/bog for hver hovedkarakter) – og så virkede det som et naturligt valg også at skifte synsvinklen undervejs. Emilie er sjov at skrive, men ni bøger med hendes fortællestemme ville være pænt kedeligt. Og så synes jeg, det er interessant at få nogle forskellige verdensopfattelser i spil, når jeg beskæftiger mig med begreber som skæbne og fri vilje, og når jeg lægger så meget vægt på relationer mellem forskellige karakterer. Der findes ingen absolutte sandheder om godt og ondt – kun forskellige opfattelser af sandheden. ’One man’s hero is another man’s villain’. Det hele handler om synsvinkel.

Hvilken jeg-fortæller tror du bliver den fedeste at skrive?

Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle leve mig ind i Noah, fordi han både er fandenivoldsk og har noget kompleksitet, som bliver spændende at udforske. Men Albans bog bliver også en fed udfordring, rent skriveteknisk, fordi jeg mister synssansen som redskab til at beskrive omverdenen. Desuden er der nogle plotmæssige eksplosioner i netop de to bøger, som jeg ser frem til at skrive om.

På sociale medier kan man allerede opleve ‘team Noah’ og  ‘team Alban’ – Skal man som læser forvente at blive kastet fra team til team undervejs, fordi at personerne kommer til at overraske?  

Hahaha … åh, det her spørgsmål vil være rigtig sjovt om nogle år, når der er udkommet flere bind i serien. Men ja, man kan godt forvente, at der bliver rystet rundt på de forskellige teams. Intet er, som det ser ud. Heller ikke de personer, som måske kan fremstå lidt karikerede i første bog.

Ni bøger kommer til at kræve meget af din tid, men kommer du til at skrive andet ud over? Eller bliver alt fokus sat på SPEKTRUM-serien?

Jeg håber på at kunne skrive SPEKTUM-bøgerne relativt hurtigt efter hinanden, så der ikke går flere år mellem hver. Men nu må vi se. Det tager længere tid at redigere, end jeg lige havde regnet med (måske ikke så mærkeligt, når jeg skriver ret lange bøger med en masse kompleks tidsrejse-fikumdik og en forfærdelig masse karakterer). Jeg er lige startet på Forfatterskolen for Børnelitteratur i København, hvor jeg skal gå de næste to år, så det kræver også noget tid. Men jeg har en rigtig fed idé til en trilogi, som jeg håber, jeg kan skrive på ind imellem. Det er et helt andet univers end SPEKTRUM, så det vil være en god afveksling.

Inspireret af Noah og Alban – er du på team Jacob eller team Edward?

Dem begge, faktisk. Måske med en lillebitte Edward-præference, fordi jeg har en svaghed for de følsomme typer. Jeg elsker dog Jacob-kapitlerne i bøgerne (dér hvor han for en kort bemærkning er jeg-fortæller). Jeg husker skiftet mellem synsvinklerne som meget gennemført, rent sprogligt. Men Edward og Jacob repræsenterer jo to modpoler med hver deres charme, så det er svært at vælge den ene frem for den anden, når man lærer dem at kende. Det er dét, som jeg synes er vigtigst, hvis en ’love triangle’ (eller en hvilken som helst karakterrelation) skal fungere ordentligt. At modpolerne er udbygget så meget, at de bliver tredimensionelle personer med styrker og svagheder, og ikke bare klichéer – sort og hvid over for hinanden. Man skal kunne leve sig ind i begge teams, også selvom man mest hepper på ét af dem.

5 hurtige om Nanna:

Yndlingsbog?

Der er så sindssygt mange gode! Men en af de allerbedste, jeg har læst (og genlæst), er ’The Time Traveler’s Wife’ af Audrey Niffenegger. Jeg har kun læst den på engelsk, men den fås også på dansk (Den tidsrejsendes kvinde). Den handler om en mand med en genetisk defekt, der får ham til at rejse i tiden. Det lyder syret og sci-fi-agtigt, men det er en virkeligt jordnær og smuk og tankevækkende bog, der ligesom SPEKTRUM-serien kredser meget om skæbne og de valg, man foretager sig i livet. Jeg tuder, hver gang jeg læser den.

 Yndlingsforfatter?

J. K. Rowling og John Green inspirerer mig meget, både som forfattere og mennesker.

 Yndlingssted at læse?

I sengen med vores ipad på ’night vision’ – midt om natten, når verden er helt, helt stille omkring mig.

 Yndlingssted at skrive?

Ved vores spisebord, alene hjemme og med musik i ørerne. Jeg kan skrive (og læse) næsten overalt, men jeg rammer et helt særligt flow, når jeg ikke bliver forstyrret og kan fordybe mig 100 procent.

Yndlingsblog/blogger?

Jeg har ingen absolut favorit, for jeg følger mange forskellige mennesker på både Instagram, Facebook og forskellige blogs. Men bogblogger-universet inspirerer mig generelt meget, og jeg følger mange fandom-sider. Det er fantastisk at dele sin passion for fiktive personer med andre 😉

IMG_5147

Nanna’s debutroman – LEONIDERNE
Advertisements

3 thoughts on “Nanna Foss – Forfatterinterview

  1. Pingback: LEONIDERNE af Nanna Foss (Anmeldelse) | nenaskov

  2. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – Giveaway nr. 1 | nenaskov

  3. Pingback: FØDSELSDAGSUGE – The best | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s