Fifty Shades of Grey, Fifty Shades Darker, Fifty Shades Freed – E.L. James (Anmeldelse)

Billede 14-10-14 14.42.34Fifty Shades of Grey – 3 ud af 5 stjerner

Jeg har valgt at anmelde alle tre bøger i serien på en gang! Mest fordi at jeg ikke føler, at jeg har så meget forskelligt at sige om dem som individuelle bøger, og derfor nok vil gentage mig selv en smule, men også fordi at jeg føler, at bøgernes flow eller historieforløb hænger sammen, og at gennemgå dem som én lang fortælling giver mening.

Anastasia Steel møder Christian Grey ved lidt af et tilfælde, og deres verdener flettes pludselig ind i hinanden i et virvar af kontrakter, elskov, kærlighed, fare og overraskelser. De tre bøger fortæller deres historie, fra det første øjeblik hvor Anastasia falder ind på Christians kontor, og følger dem hele vejen gennem kampen om at udvikle forståelse for hinanden og finde den fælles fremtid, som er svaret på så meget. Jeg vil være ked af at afsløre en masse og vil derfor i stedet blot pointere, at Anas og Christians historie er en typisk kærlighedshistorie, fyldt med twist og quirks, der gør den til sin egen.

Selvom man ikke har læst bogen endnu, ved jeg at det er almen kendt, at Christian er en mand, der har nogle mørke sider, og som forventer nogle ting af Ana, hun i starten ikke kan give. Og da min baggrund ikke giver mig en indsigt i, hvordan det vil være med sådan et forhold, brugte jeg halvdelen af den første bog på at være enormt irriteret på Ana, fordi hun ikke bare fortalte Christian, at han kunne rende og hoppe. Jeg var helt vildt fornærmet på mit køns vegne, over at hun ikke var lidt mere standhaftig og tog afstand fra den slags ting – hvilket dog uden tvivl siger mere om mig end om historien. Min uvidenhed tog over for en stund, og efterlod mig naive og blåøjet på verden, hvilket absolut ikke klædte mig. Heldigvis indså jeg dette undervejs, og forholdt mig derefter mere neutralt til historien, hvilket gav mig muligheden for at få indblik i alle sider af sagen.

Når det så er sagt, så gik det mere og mere op for mig, at Fifty Shades of Grey er en typisk chick’lit historie, med et twist af sexscener. Så tænker du nok – “Jamen vidste hun ikke det i forvejen?” Og jo det gjorde jeg, men jeg tror, at hypet omkring denne historie har opbygget et forventningspress, som jeg desværre ikke syntes bogen levede op til. Ikke fordi det ikke er en udemærket chick-lit historien, og jeg synes E.L. James er formidabel til at beskrive det “levende forhold”, der opstår mellem Ana og Christian, jeg havde nok desværre bare sat forventningerne op til noget andet. Så der kan man snakke om, hvordan forventningerne kan ødelægge oplevelsen.

Fifty Shades of Grey er som sagt en serie på tre bøger, hvor af jeg dog synes den første lever bedst op til det univers, de er skabt til. De to efterfølgende bøger får mere snert af krimi og er mere rosenrøde. Især slutningen på bog tre kom uden den kant, som jeg synes den først bog har i sig. Og fordi jeg ikke læste bogen for de lidenskabelige dele, endte jeg kun med at skimme visse stykker i bog tre, for at komme frem til historien.

Jeg tror, mit største problem med trilogien er den cliche den er bygget op omkring. Som også andre anmeldere skriver, så er det den klassiske historie om den stille, dog smukke pige, der møder sin prins. Kincky tildenser eller ej, så er det en typisk romantisk historie. Og jeg er ikke millionær, men jeg har på fornemmelsen at det de gør, de ting de kan, de ting de køber, er realistisk hvis man har den form for penge – det virker bare så “nemt” det hele – kun at skulle bekymre sig om hvordan man vil have sin nat!

Det er vigtigt at man læser Fifty Shades of Grey med de hensigter den er skrevet, for så er jeg ikke i tvivl om at læseoplevelsen vil være klart bedre. Det er underholdning uden en dybere mening. Og den rammer nok mest syd for hjertet! 😉

 

Info:

Original title: Fifty Shades of Grey, Fifty Shades Darker og Fifty Shades Freed

Forfatter: E.L. James

Forlag: Arrow books

Læst på: Engelsk/Dansk

Bøger i serien: Fifty Shades of Grev, Fifty Shades Darker, Fifty Shades Freed

Stjerner: 3/5

Advertisements

One thought on “Fifty Shades of Grey, Fifty Shades Darker, Fifty Shades Freed – E.L. James (Anmeldelse)

  1. Pingback: Aftalt spil – Elle Kennedy (Anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s