Sommerbog af Tove Jansson (Anmeldelse)

IMG_0257

Sommerbogen – 3 ud af 5 stjerner

Sommerbogen har været at se overalt på bogblogs henover sommeren, og jeg har stået med den i hånden utallige af gange, når jeg har oset i den lokale boghandel. Jeg har dog aldrig fået den købt. Selve bogen er den skønneste lille lyserrøde sag med fine blåmalet sider, der understreger det søde og barndommelige udseende, som historien også emmer af.

På en lille ø, i den finske skærgård, møder vi Sophia og hendes farmor. Sophias far befinder sig også i periferien, men aldrig som en af de vigtige hovedpersoner, og hendes mor er gået bort. Sophia er 6 år, og vi hører om hvordan en sommer på en ø, meget øde og alligevel fyldt med selskab, udarter sig. De to går på opdagelse, og vi præsenteres for det søde børnesyn på den store verden.

Jeg har læst Sommerbogen på min iphone via mofibo, og har taget det stille og roligt, et kapitel af gangen, når der lige har været et par ekstra minutter. Dette har givet mig den fineste underholdnings oplevelse, og jeg har næsten følt det som en af de kalendre, der kommer med et godt råd til livet – et om dagen. Sophia er et barn der emmer af skønne holdninger, til den verden hun lever i, og de stråler ud til læseren som små finurlige indsigter, der giver smil på læben. Især når man så tænker på sit eget barn, og den opfattelse han mon har af verden omkring ham.

Sommerbogen er en historie fyldt med opdragelse af både børn og voksne – en historie der vender og drejer livet store problematikker, og hvor både Sophia og hendes farmor fungerer som lærermester for den anden. Deres venskab og deres kærlighed til hinanden, understregs af denne gensidige respekt hinandens måder at gå til livet på.

Historien, kombineret med den måde hvorpå jeg har læst, har efterladt mig med en sød smag i munden og en lyst til at dykke ned i endnu en af Toves tekster.

Man kan måske undres, at jeg ovenpå denne søde anmeldelse, alligevel kun giver bogen 3 stjerner, men det forklares udfra oplevelsen af historien, sat op i mod andre historier jeg har læst. Sommerbogen er sød og skøn, og har passet perfekt til de små øjeblikke, men selve historien sidder bare ikke fast i mit sind, som nogle af de store fortællinger gør. Så de 3 stjerner er givet ud fra sammenligningen med de andre værker, som jeg har givet 5 stjerner. Men derfor vil jeg stadig gerne anbefale den – især til dem der lige har 5 min hist og her.

Info:

Original title: Sommarboken

Forfatter: Tove Jansson

Forlag: Forlaget Gyldendahl

Læst på: Dansk

ISBN:978-87-02-15553-2

Stjerner: 3/5

Reklamer

2 thoughts on “Sommerbog af Tove Jansson (Anmeldelse)

    • Præcis! Jeg har netop lige færdiggjort ‘En flænge i himmelen’ og så er det livsbekræftende at en pige stadig kan opleve en nogenlunde uspoleret barndom, trods tabet af sin mor, på en finsk ø!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s