At frygte slutningen

Jeg vil starte med at understrege, at jeg ikke er syg eller på nogen anden måde i større risikogruppe for at dø end alle andre – men at følgende indlæg er tanker vækket til live af et blogindlæg jeg har læst. Tanker som jeg gerne vil dele! 

I mit snart 30 årige liv, har jeg sagt farvel til alt for mange kære, der er gået bort lang tid før de burde. Mennesker, hvis livsmod og væsen stadig bæres rundt i hjertet på alle os der føler savn. Når det sker, griber jeg alle de muligheder jeg har, for at kramme min mand og vores søn. Og i disse øjeblikke frygter jeg døden!

Jeg er ikke pessimist og jeg går ikke rundt og tror at hvert øjeblik er mit sidste. Det er ikke på den måde. Men jeg frygter, at jeg en dag bliver sat overfor at skulle forlade min familie, og at de skal miste mig. For ja, jeg tør godt indrømme, at jeg ved hvilken vigtig rolle jeg spiller i en god håndfuld personers liv, og at de vil savne mig. Det er ikke for at lyde vigtig og højrøvet – men selvfølgelig spiller en mor en vigtig rolle i sin søns liv. Lige som en datter gør i sin mors, og konen gør i sin mands liv.

Jeg frygter ikke døden i sig selv, for jeg har tiltro til at hvad end der sker, så vil jeg ikke mærke det. Men jeg frygter dødens påvirkning på dem jeg efterlader. Så det er ikke en egoistisk tankegang der giver mig frygt. Jeg er ikke bange for ikke at opleve- eller gå glip af noget, men jeg er bange for at dem jeg efterlader, vil føle mangel.

Det er et sort indlæg på en ellers så smuk søndag – men det er tanker der blev sat i gang da jeg læste om Charlotte Kirtleys død og hendes sidste blogindlæg, postet af hendes mand. I kan læse hendes blogindlæg her.

Jeg vælger at leve livet, fyldt med kærlighed og fyldt med liv. Jeg vælger ikke at vente på døden og tro at den kommer lige om lidt, for sådan et liv har jeg ikke lyst til at leve. Men det gør ikke frygten om døden mindre.

Der er ihvertfald ingen tvivl om at Charlottes indlæg gør, at jeg krammer Alexander og Hans ekstra meget resten af aftenen – men når en så stærk kvindes vise ord rammer lige i hjertet, så vælger jeg at tage dem til efterretning og leve livet lige en lille tand ekstra. For det er jo et valg man træffer, også selvom frygten stadig er i live. Det er et valg om ikke at lade frygten styre ens liv.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s