Når knægten skal aktiveres…

IMG_5036

Alexander blev i weekenden 21 måneder og der er altid fuld fart på ham – både når man snakker udvikling, men også bare generelt. Samtidig er han også en dreng der kan fordybe sig meget længe i f.eks. et puslespil, et spil på ipad’en eller et afsnit af Sesame Street. Denne evne er enormt behjælpelig når vi kommer sent hjem til hverdag, og han bare trænger til at slappe af, mens vi laver mad. Så får han sin Elmo bamse, en sut og måske en kiks, og så kobler han helt af.

I weekenden er det dog en helt anden snak…..

Vi har ikke en legeplads lige om hjørnet og da vi har valgt ikke at købe for meget til haven, må Alexander nøjes med en sandkasse og en trampolin (En stor trampolin tilgengæld 🙂 ). Så når vi har en hel dag derhjemme, bliver vi sat en smule på prøve i forhold til at aktivere ham. Det har ikke været et stort problem indtil nu, men jeg mærker virkelig hvordan hans behov for at der sker noget, udvikler sig i raketfart. Han er så stor nu, at hvis vi ikke sørger for at der sker noget sjovt, så skal han nok selv finde på noget. Velogmærket noget som typisk enten ikke er godt for hunden, ham selv eller os andre. En kravle tur i fuldfart op af trapperne til 1 sal, jagt af Elvis med henblik på at rykke lidt i halen, eller en kastetur med alt legetøj på tværs gennem stuen. Aktiviteter vi helst ikke vil bruge alt for meget tid på! Men så må mor og far jo i gang med at være kreative.

Alexander er vores første barn, og jeg føler, at jeg udvikler mine evner som legekammerat, i takt med at Alexander bliver større. Jeg er ikke vant til at lege med børn, men finder der meget nemmere nu hvor jeg selv har et og bliver lært op af mesteren selv (altså Alexander). Jeg fungerer bedst med børn på Alexanders alder, for det er der jeg er nået til i min oplæring! 🙂 Så når vi står overfor udfordringen at aktivere ham, med ting som ikke nødvendigvis ligger i vores repertoire, så skal der bruges noget tid på at tænke… I weekenden havde vi en af de dage, hvor vi til morgenmaden kiggede ud på den silende regn og skulle finde på. Det er vigtigt for mig at Alexander også har mulighed for at slappe af derhjemme i weekenden, sådan at vi ikke altid skal bruge hele dage i Legoland eller på tur. Han sover bedst hjemme i sin barnevogn på terrassen, så det er vigtigt for mig, at han ihvertfald den ene af dagene i weekenden, får mulighed for det. Så udfordringen var at finde på aktiviteter, der tillod at vi var hjemme igen til middagsluren.

Nu sidder der nok en del forældre derude, der kan komme med mange mange forslag på aktiviteter, men det er som sagt en helt ny verden for os – og vi tænker meget på, hvad Alexander vil få ud af det vi planlægger. Det giver f.eks. ikke nogen mening for os at bruge en masse energi og penge på ting, som han ikke rigtig gider eller hvor han alligevel “bare” sidder i sin klapvogn. Vores kriterie til disse aktiviteter er, at han kan få lov til at bruge noget energi – rende rundt og have fingerne i jorden.

Det blev i weekenden til en tur i svømmehallen. Svømmehallen er altid en god plan, da vi heldigvis har fået os en rigtig vandhund. Og en time i svømmehallen, resulterer ofte i 3 timers eftermiddagslur efterfølgende. (Både til Alexander og hans forældre 😉 ).

En anden ting som vi skal være bedre til, er en simpel gåtur i skoven. Det er også for Elvis – så en super ting vi kan gøre hele familien. Generelt tror jeg bare, at vi skal være bedre til at komme ud, også selvom vejret er gråt og trist. Ellers kan det blive et langt efterår og en kedelig vinter. Men vi udvikler os jo og lærer hver dag. Alexander skal ihvertfald nok holde os til ilden – og udfordre os til at være kreative og engageret i at finde på sjove aktiviteter.

IMG_5032-0

 

IMG_4980

 

IMG_4844

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_4983

 

 

Billede 16-07-14 08.07.07

 

 

IMG_5054

 

 

IMG_5059

Reklamer

2 thoughts on “Når knægten skal aktiveres…

  1. Åh, altså. Du skriver så smukt og ømt om din aktive søn! :’) Jeg har aldrig før tænkt på det der med at skulle være legekammerat for sine børn – men det er jo helt rigtigt! Og det må altså være lidt svært.

    Og åh – de billeder! Sikke en charmetrold!

    • For mig har det været svært at give slip og bare sidde på gulvet med en plastik ko og sige muuhhh… men Alexanders reaktion er det hele værd. Han er jo et stort smil, når dyrerne får lyde og spiser korn og løber rundt på gulvet. Og det bliver heldigvis nemmere bare at give slip. Kan huske at jeg havde rigtig svært ved at synge for ham i starten, men nu synger jeg hele tiden – også foran andre nede i Bilka, hvis det lige er en situation der kræver en sang. 🙂

      Tak – han er bare vores lille guldklump! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s