“Løber højest efter kaffen…” Om den travle hverdag og træning!

images (1)

 

Jeg skrev for lidt tid siden om det at prioritere i den travle hverdag. En udfordring jeg mærker på egen krop lige pt., hvor jeg forsøger at få det hele til at gå op med fuldtidsjob, fuldtidsstudie og ja – fuldtidsfamilie. En af de ting jeg har måtte nedprioritere er min træning.

Jeg har holdt et forholdsvist stabilt program hele sommeren, med løb 3 gange om ugen. Jeg elsker absolut ikke at løbe, men det er en træningsform der er nem, “billig” og som ikke er særlig tidskrævende, hvilket har passet perfekt, når vi har været afsted i sommerhus eller på storbysferie. Og motivationen har klart været følelsen af fremskridt og vejen mod målet. Mit program går på at bygge form til at løbe 10km på ca. en time. Jeg har aldrig løbet 10km – tror aldrig jeg har været over de 6km, så det er en god, men realistisk udfordring.

Det skete bare, at sommeren og de mange timers fritid endte og jeg løb ind i hverdagen igen. I takt med at timerne på jobbet tog til, faldt mængden af løb. Timerne i døgnet er  fyldt ud med opgaver på job, studiet eller hjemme med familien, så de oplagte muligheder for at løbe, har været næste ikkeeksisterende. I weekenden er tingene anderledes og vi har mere tid – men skal jeg have et løbeprogram til at fungere, kræver det at jeg løber reglmæssigt og ikke kun en gang om ugen. Det er virkelig et problem for mig, at jeg ikke kommer afsted, for den dårlige samvittighed sidder konstant og hakker mig i skulderen.

Jeg er ikke i tvivl om at det handler om prioritering, ligesom det gør med alt andet. Jeg føler dog, at hvis jeg skal prioritere mit løb, så bliver det på bekostning af enten den tid jeg har med Alexander om eftermiddagen, mit studie om aftenen, eller min søvn om morgenen/aftenen, og det er 3 ting der slet ikke kan nedprioriteres. Målet for mig vil være at finde tidspunkter, hvor jeg kan løbe bare en lille tur og stadig være der for min familie. En af mine tanker var at anskaffe en løbevogn, sådan at jeg kan have Alexander med på turen. På den måde kan jeg løbe ned i vuggestuen og hjem igen.

Hans og jeg er blevet enige om, at vi bliver nødt til at få det til at fungere, også selvom det betyder at den ene af os skal stå alene med madlavning og børneunderholdning, mens den anden løber.

Nu hvor vi går kulde og mørke i møde, er det ekstra vigtigt for mig at det bliver en rutine igen, sådan at jeg ikke kan komme med alle mine dårlige undskyldninger. For de er virkelige dårlige. Desværre er jeg bare helt ekstrem god til at bukke under. 🙂 Men ikke i år – i år bliver anderledes. (*host host* – lad os nu se 😉 )

 

Advertisements

4 thoughts on ““Løber højest efter kaffen…” Om den travle hverdag og træning!

  1. En løbevogn er slet ikke dum! Jeg har anskaffet mig en og Thea elsker den og jeg synes det er fedt at have hende med, omend det er lidt tungere end når jeg bare selv løber 😉

    Jeg er ganske grøn i det med at løbe, men jeg kunne mærke, at jeg skulle have muligheden for at tage hende med, hvis det her projekt løb skal lykkedes, så vi fandt en brugt løbevogn, og så er det bare ud over stepperne 😉

    God tur og sejt du kom afsted!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s