Lister, lister, lister…

lister

Jeg laver lister – evig og altid lister over alt! Madplaner, læserplaner, rengøringslister, lister over hvad vi skal huske når vi skal på ferie, julegavelister, ønskelister, indkøbslister, læselister og den værste af alle, hvis du spørger Hans, lister over hvad han skal nå når han har fri! Jeg er så slem, at jeg kan finde på at lave lister, over lister. 🙂

Problemet med listerne er, at ligeså meget ro og struktur de giver mig, ligeså stresset kan de gøre mig. Hvilket gør mit forhold til listerne en smule ambivalent. Jeg elsker kontrol og jeg elsker at planlægge – elsker at lave listerne, men knap så meget at udføre arbejdet.

Lige pt. sidder jeg og kigger på min liste over opgaver jeg skal nå i min sommerferie, hvilket er en absurd lang liste, fyldt med ting som slet ikke burde være der. (Det er kun et udsnit på billedet!) Lige præcis den liste giver mere stress end ro, da jeg føler at jeg SKAL nå alt på de 14 dage jeg har, inden resten af familie får ferie.

Modsat så er min sommerferielæseliste klart motiverende og giver en helt anden følelse end stress. Den er jeg også, selvom ferien knap er startet, allerede nået et godt stykke ned af.

Men hvorfor overhovedet lave alle de lister, når de ikke altid virker? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg vil dele et råd som en god nabo gav mig. Husk ikke at fjerne de ting du når på listen. Lad dem stå, sæt et flueben, så du kan motiveres af, at du rent faktisk når noget. For hvis listen bliver ved med at få nye punkter, og du føler at du ingen vegne kommer, så kan det blive mere stres end hjælp. Men hvis man kan se de punkter man faktisk har nået, så kan man se at man gør det så godt man kan. ✔️

Det virker ihvertfald her! Og oveni har jeg bestemt, at luge ud i min opgaveliste for ferien – og KUN sætte de punkter på jeg synes er vigtigst og som jeg virkelig gerne vil have nået! Måske jeg en dag skulle prøve at holde pause fra at lave lister! ……… naahhhh 😉

 

Laver du også lister? Og virker de?

 

Reklamer

4 thoughts on “Lister, lister, lister…

  1. Jeg er også fan af lister, dog ikke i helt så udpræget grad som dig 🙂 men jeg vil lige give dig et lille tip alligevel 🙂 der er en fabelagtig app der hedder wunderlist! Det er en app til lister, jubiii og man kan nemt vinge af med et flueben, jeg elsker den til indkøb, lister over hvad der er i fryseren, lister over hvad vi skal huske at tage med, når vi skal ud og overnatte et sted, vi er stadig lidt nye i det, selvom Thea er 14 måneder 😉 og ja så listen over hvad der skal gøres når vi skal have fremvisning… Kort sagt, du kan lave alle slags lister og den er skøn!

    Du kan jo kigge på den, hvis du har lyst, måske du også kunne komme til at elske at have alle lister samlet i din telefon? Og P.s. Du kan dele dine lister med Hans 😛

    • Det lyder som en app for mig! 🙂 Bruger pt. bare noter på min mac, da den også synkroniserer mellem telefon og computer. Men er altid åben for nye ideer! Tark! 🙂

  2. Pingback: Tilbage på studiet | nenaskov

  3. Pingback: Om at være gravid og lave lister…. | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s