Pride and Prejudice – Jane Austen (Anmeldelse)

20140622-190037-68437822.jpg

Pride and Prejudice – 5 ud af 5 stjerner

 

De fleste har nok enten set filmen, tvserien eller hørt historien, men alligevel vil jeg prøve at undgå at afsløre alt for mange af de små twists i historien, så den nye læser stadig kan overraskes. 🙂

Allerede fra første sætning oplever vi tidens stemning lægge sig og skabe rammerne for den kommende fortælling.

 “It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife”

Mr. Bennet, hans kone Mrs. Bennet og deres 5 døtre Jane, Elizabeth, Mary, Kitty og Lydia, bor på en herregård i 1800 tallets Hertfordshire. Mrs. Bennet har ét mål i livet – At få alle sine døtre godt gift. Hun er nemlig i den uheldige situation, at når Mr. Bennet går bort, arver hverken hun eller døtrene efter ham. Det er istedet Mr. Bennet’s fætter, Mr. Collins, der er næst i arverækken. Desværre for Mr. og Mrs. Bennet at de aldrig fik en søn. Dette fokus forfølger alle døtrene gennem historien, der både oplever moderens lykke og ulykke, når forskellige potentielle ægteskabsmuligheder præsenterer sig.

Vi møder Mr. Bingley, en velhavende mand med et smilende og varmt væsen; Miss Bingley, Mr. Bingley’s snobbede søster; Mr. Darcy, en velhavende, men mere reserveret mand, der blandt de lokale betegnes som en smule højrøvet. Vi møder Charlotte Lucas Elizabeths gode veninde, hendes familie; Mr. Wickham, en charmerende soldat; Lady Cathrine De Bourgh og mange andre spændende karakter, der formår at løfte historien til et niveau af absolut topklasse. Gennem historien vikles de forskellige karakterers liv ind og ud af hinanden, med humor og spænding, med datidens pligt og pragt, og med Jane Austens personlighed liggende lige under overfladen.

I am filled with astonishment and affection.

Det er en begejstring der ingen ende vil tage! Den sidste side blev vendt med et hoppende hjerte, der banker for Jane Austen og hendes helt igennem fantastiske fortælling om kærlighed, familie, ære og selvstændighed.

Jeg havde i forvejen set filmen, og blev derfor ikke overrasket over handlingen undervejs i min læsning. Dette gjorde dog ikke min oplevelse mindre interesant, da filmen oftest ikke er som bogen. Sprogets nuancer og sætningernes blide form omfavner en ellers meget simpel fortælling, og gør den til noget helt specielt, noget en film endnu ikke har gjort for mig. Den maleriske og dybe beskrivelse af stemningen og omgivelserne drager mig ind i historien, og jeg kan næsten dreje omkring og se Elizabeth og Jane sidde med deres sytøj, Lydia og Kitty svanse omkring i en rus af soldatertilstedværelse og Mrs. Bennet i sin evige knevren om ægteskab og penge. Det er det, der for mig gør en historie til noget helt specielt. Når man næsten kan mærke vinden ramme ansigtet i haven, og dufte den friske jord efter en regnskyld. At man kan høre hestens hove mod den ujævne vej og suset gennem balsalen når Mr. Darcy og Mr. Bingley træder ind. Det giver historien sjæl, det gør den levende, det gør den til noget helt specielt.

Jeg er så lykkelig over at jeg har anskaffet mig bogen i flipback udgave, for så kan jeg have den med overalt, og igen og igen og igen, dykke ned og danse med Darcy, grine med Libby og svæve gennem kærligheden med Jane. Har også købt Sense and Sensebillity i flipback, som jeg gemmer til den helt rigtige stund i sommerferien.

20140622-190036-68436953.jpg

20140622-190036-68436110.jpg

 

Info:

Original title: Pride and Prejudice

Forfatter: Jane Austen

Forlag: John Murry (Publishers)

Sidetal: 645

Læst på: Engelsk

ISBN:978-1-444-73056-2

Stjerner: 5/5

 

 

 

Advertisements

3 thoughts on “Pride and Prejudice – Jane Austen (Anmeldelse)

  1. Pingback: Emma – Jane Austen (Anmeldelse) | nenaskov

  2. Pingback: Northanger Abbey – Jane Austen (anmeldelse) | nenaskov

  3. Pingback: Mansfield Park af Jane Austen (anmeldelse) | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s