Sommerferielæsning



Photo 17-06-14 19.30.10

 

Midt i min eksamenslæsning, drømmer jeg mig frem til sommerferien der starter om ca. en uge. Hvis vejret fortsætter som nu, kan det kun blive en rigtig dejlig sommer. Jeg har besluttet mig for at bruge sommeren til at blive klar til næste semester, men også til at læse mange skønne fantastiske bøger og tilbringe masser af tid sammen med min lille familie. Der er fordelen ved at være studrende – en laaaang sommerferie 🙂

Jeg har i den sidste tid lavet en liste over de bøger jeg gerne vil læse i løbet af ferien. Både bøger der skal læses igen, bøger jeg allerede har købt som står og venter på hylden, samt bøger jeg skal ud og købe eller låne på biblioteket. Et miks af genre og sværhedsgrad, samt sprog.

Mens jeg står foran min bogreol og udvælger til min egen liste, får jeg øje på nogle af de skønheder, jeg selv har haft stor fornøjelse med at læse, og jeg får lyst til at lave en inspirationsliste, til dem der endnu ikke har valg deres sommerbøger.

Et udvalg af mine yndlingsbøger – inspiration til Jeres sommerferielæsning

Photo 17-06-14 18.26.36

 

True Blood serien.  Minder mig om en ferie til Frankrig, hvor den blev fordøjet i et skønt lille autentisk fransk bondehus, langt ude på landet. Jeg er vild med Charlaines fantasi og de elementer der er anderledes end typiske vampyrfortællinger.

Twillight triologien. Jeg er altid hende der udtaler:”bøgerne er bedre end filmen,” og i dette tilfælde er det virkelig sandt. Det er en skøn historie, i et spændende univers, som får mig til at flyve væk fra min egen hverdag og ind i Bellas.

Before I die af Jenny Downham. En af de triste historier om en ung pige der er syg og skal nå en masse inden hun dør. Jeg husker hvordan den skar i hjertet og satte mine egne småproblemer i perspektiv.

Ekko af Maeve Brinchy. En af mine all time yndlings forfattere. En historie om venskab og livet i en lille by i Irland.

Fangirl af Rainbow Rowell. Chicklit når det er bedst. Sød og sjov. Perfekt til en dag på stranden. (læs evt. anmeldelse her)

Livstid og alle de andre bøger i serien om Annika af Liza Marlund. Krimi i topklasse.

Hobitten af Tolkien. Den første gang jeg læste hobitten var jeg 15 år og den har forfulgt mig ligesiden. Et must read!

Twenties Girl af Sophie Kinsella. Sød, sjov, humoristisk og en skøn bog til stranden.

Min liste over bøger der skal læses i sommerferien.

Photo 17-06-14 18.24.39

 

Wicked af Gregory Maguire. Vi så musicallen i London for en del år siden, og jeg var solgt. Da jeg så ved et tilfælde så bogen på saxo, var det et must have, og jeg glæder mig til at læse den.

Læserne i Broken Wheel anbefaler, af Katarina Bivald. Efter en anmeldelse på Paperbackcastles, blev jeg smask forelsket og den er netop kommet med posten.

Sense and Sensibility, af Jane Austen. Den bliver gemt til et helt specielt tidspunkt. Måske en regnvejrsdag i sengen – eller måske en solskinsdag i haven, det er endnu ikke bestemt. Men det bliver uden tvivl formidabelt.

The fault in our stars af John Green. Alle blogger om den, alle snakker om den, alle skal ind og se filmen og jeg har endnu ikke læst bogen, så føler at det bliver et godt sommerferieprojekt.

Undressing Mr. Darcy af Karen Doornebos. Er tyvstartet da jeg manglede et friskpust midt i eksamenslæsningen. Indtilvidere er jeg ganske udemærket begejstret.

Becoming Jane Austen af Jon Spence. Midt i min nyopdagede begejstring for Jane Austen, følte jeg at denne bog måtte være lige noget for mig. Glæder mig til at se om det er sandt.

How to be a heroine af Samantha Ellis. Endnu en af dem jeg har læst anbefalinger på og som lyder til at være lige noget for mig.

The girl who circumnavigated fairyland in a ship of her own making af Catherynne M. Valente. Et genreskift og et projekt, da jeg også har købt de to næste bøger i serien.

Eleanor & Park af Rainbow Rowell. Efter at have nydt Fangirl, glæder jeg mig til endnu en Rainbow historie. 

Dysopia, af Dennis Jürgensen. En bog jeg læste da jeg var 15 år og som jeg synes skal genlæses. Glæder mig til gensynsglæden.

 

Det er rigtig mange bøger, men jeg synes det er rart at have noget at vælge imellem. Men jeg har jo også en lang ferie og masser af tid! 🙂

 

Hvilke bøger har I på jeres boglister til sommerferien?

Advertisements

One thought on “Sommerferielæsning

  1. Pingback: Min sommerferielæsning | nenaskov

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s