Bededag, Berlin og Billedespam!

I går kom min mand og jeg hjem fra en skøn weekend i Berlin. En by som vi begge har besøgt flere gange og som vi holder meget af. Det er utroligt hvor meget overskud man får af at være væk hjemme fra, og udsigten til sommerferie om 1,5mdr. er, om muligt, endnu mere fantastisk. Det var en voksen-tur, sammen med et hold rigtig gode venner, så Alexander blev passet hjemme hos mormor. Det nød han helt enormt! 🙂

Denne gang havde vi valgt et par turistattraktioner, som vi ikke før havde oplevet, blandet andet Reichstag og Fernsehturm (tvtårnet). I tvtårnet havde vi forudbestilt “fast view” billetter, hvilket klart kan anbefales. Det er alle pengene værd, at kunne springe over køen både for at komme op og ned. Udover dette, nød vi ellers bare lækker mad, gode øl og det gode vejr. Berlin er en by, der oser af så meget historie, at man kan føle det krybe ind under huden, når man bevæger sig rundt. Det er en by man, efter min mening, bør besøge mindst en gang i sit liv!

Steder vi vil anbefale:

Zoo Berlin – Både for børn og voksne. Her kan man sagtens bruge en hel dag.

Reichstag – En tur i glaskuplen er gratis. Skal blot bookes hjemmefra.

Fernsehturm – Det kan betale sig at undersøge, de muligheder der er for at forudbestille billetter.

Berliner Unterwelten – Rundtur i en bunker ved Gesundbrunnenstation. En af de bedste “2-verdenskrigs” oplevelser vi har haft. Man kan ikke booke hjemmefra, og skal man med på den danske-tur, skal man være i god tid. Vi har været med på en engelsk-tur, hvilket var meget nemt forståeligt.

Sonycenter – Et overdækket biograf/cafe miljø på Potsdammerplatz, hvor det er super hyggeligt at holde pitstop.

Brandenburgertor og Unter den Linden – Et must see hvis man skal til Berlin, og en smuk gåtur.

Georgbræu bryggeri – Et spisested med eget bryghus i nærheden af rådhuset, helt nede ved floden. Her kan man få lækker traditionel mad, og 2 forskellige slags hjemmebryg. Mørk og lys.

Klo – Et lille “snusket” værtshus, hvor man drikker øl af tissekolber. Absolut et besøg værd, hvis man er på voksentur. Men pas på – der er vandsprøjt i døren og DJ’en har altid en frisk kommentar til nye gæster! 🙂

Vapiano – Et spisested som vi har oplevet flere steder i Tyskland. Ved indgangen modtager man et kort, hvorpå man trækker penge når man henter mad og drikke, og så afregnes der ved udgangen. Nemt, lækkert og billigt. Kan dog godt være overfyldt ved spisetid, så det er en fordel at ramme lidt skævt.

Hard Rock Cafe – Vi har fået en vane med altid at skulle forbi Hard Rock når vi kommer til en ny by. Den i Berlin besøgte vi for et par år siden, og vi var ganske begejstret. Men det er vi som regel når vi er på Hard Rock. Ligesom Vapiano, så skal man forsøge at ramme skævt af de normale spisetider for at være sikker på at kunne få bord.

Overstående er kun en brøkdel af de ting der er at opleve, men en håndfuld som vi selv har haft meget ud af. Er man meget intresseret i Berlins’ historie, er der flere steder i byen museer omkring 2. verdenskrig og muren. Læg mærke til den række brosten der går gennem byen, og som markerer hvor muren stod. Det er ret fascinerende.

 

20140519-201159.jpg

 

Alexander hygger sig hos mormor.

20140519-183140.jpg

Noget af det mur der stadig står tilbage.

20140519-183133.jpg

Lige ankommet. Planlægger de næste par dage. Elsker at tegne og skrive ind på kortet, så jeg ikke går glip af noget!

20140519-183147.jpg

Vapiano – Pizza, Pasta og Antipasta

20140519-183155.jpg

Spiller kort og nyder en kold øl.

20140519-183120.jpg

Lækker mad på en lokal 60’er restaurant i nærheden af vores lejlighed.

20140519-183126.jpg

Reichstag og fjolleri.

20140519-183403.jpg

Øl af kolbe på Klo.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s