Så kom du – Jennifer Weiner (Anmeldelse)

20140429-204659.jpg

Så kom du – 2 ud af 5 stjerner

Julie Strauss, Annie Barrow, India Bishop og Bettina Croft er fire meget forskellige kvinder, hvis liv krydser hinanden gennem historien om fødslen af en lille pige. Julie donerer sine æg, til fordel for en stor sum penge, som hendes familie har hårdt brug for. Annie er gift og mor til to, og vælger at være rugemor, da hun mangler penge til at få familiens økonomi til at hænge sammen. India Bishop, der fornyelig er blevet gift med Marcus Croft, opsøger en fertilitetsklinik  i håb om at få et barn, og ender med at benytte en rugemor. Bettina Croft, Marcus’ datter, hyrer en privat detektiv, da hun er mistænksom overfor hendes nye stedmors bagtanker for både ægteskab og familieforøgelsen.

Vi følger alle fire kvinder i hver deres kapitel og lærer dem langsomt at kende. Bid for bid, historie for historie. Jennifer vælger at springe imellem de fire kvinder og langsomt bliver deres liv flettet dybere og dybere ind i hinanden, alt imens man også oplever deres individuelle op og nedturer. Måden hvorpå man bliver præsenteret for de forskellige aspekter i kvindernes liv, får en til at få et nært kendskab til dem, og man føler at det kunne være kvinder man kendte i virkeligheden. Jennifers evne til få sine karakterer til at poppe ud af siderne, er beundringsværdigt. Men det er nok også det, som jeg har fået ud af at læse bogen. For selvom historien er udemærket og man er ganske underholdt gennem bogen, så er det somom, at den forlader en, som en ballon hvor luften fiser ud, når man vender den sidste side. Jeg sidder tilbage med følelsen af sitecome underholdning, der har gjort sit arbejde i at underholde mig i den tid jeg har læst, men som så ligesom er det. Alle fire kvinder har lige en tand for meget historie og lige en tand for meget af alt ting, der gør at de til tider kan virke en smule overdrevet. Historiens gang, giver ikke meget overraskelse, og det er som i Hollywoodfilm, hvor man udemærket kan forudsige de forhindringer hovedpersonerne skal gennem og hvor slutningen ikke er overraskende. Bogens afslutning er en smule forskyndet efter min mening og jeg savner den dybde, som Jennifer starter ud med i bogen.

Det er chick-lit og som før nævnt ved en anmeldelse, så har jeg måske en tendens til at have for høje forventninger til genren, men det er ligesom når man har smagt et dyrt stykke oksemørbrad, så smager en billig hakkebøf ikke helt så godt. Derfor også det lave antal stjerner.

Det er mit første møde med Jennifer Weiner, og umiddelbart var min første tanke, at det nok ikke blev hendes bøger jeg ville styrte på biblioteket efter. Men så opdagede jeg, at det også er Jennifer, der står bagved bogen, “i dine sko”, som jeg har set filmatiseringen af. Udfra den skønne historie om de 2 forskellige søstre i filmen, får jeg lyst til at læse ordene bag. Så det skal uden tvivl være et fremtidig projekt.

 

Info:

Original title: Then came you

Forfatter: Jennifer Weiner

Forlag: Washington Square Press

Sidetal: 400

Læst på: Dansk

ISBN: 9781451617733

Stjerner: 2/5

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s