Fangirl – Rainbow Rowell (Boganmeldelse)

20140410-145852.jpg

Chick-lit når det er bedst!

Fangirl – 4 ud af 5 stjerner

Cath og Wren er tvillinger og skal starte på universitet. De bor kun sammen med deres far, da deres mor forlod dem, da de var mindre. Begge piger er fans af fiktionsbøgerne om Simon Snow, og har gennem deres barndom dyrket både film, bøger og det at skrive fanfiction.Undervejs i bogen følger vi sideløbende historien Simon Snow, både den som Cath skriver på, dem andre fans skriver og den som forfatteren af bogen har skrevet.

Nu hvor Cath og Wren skal på universitet, bryder Wren dog fri af “barndommens hængsler”, og vil hverken skrive Simon Snow fanfiction eller bo sammen med Cath. Vi følger Cath og hendes udvikling fra highschool pige, til universitets studerende. Hendes møde med drenge, fest, alkohol, en professor der ikke synes om hendes fanfiction, hendes rommie der opfører sig meget anderledes og rommiens kæreste der altid befinder sig i nærheden.

De sideløbende tekststykker om Simon Snow var, for mit vedkommende, i starten en smule forvirrende, men efter som jeg kom længere ind i historien, gav tekststykkerne mening i forhold til resten af historien. Jeg kender ikke til Simon Snow, men har efterfølgende fundet ud af, at serien rent faktisk findes i virkeligheden, så da jeg stødte på tekststykkerne i starten, virkede det mere som et forsøg på at kopiere Harry Potters verden, og bruge Simon Snow i bogen som en lignende fankultur.

Figurerne i historien er godt beskrevet, og Rainbow Rowell formår at give karaktererne liv med nøje beskrivelser. Det er dog ikke for meget, da der stadig er plads til at danne sig egne billeder. En ting som jeg personligt sætter meget pris på.

Jeg tror, at mange unge mennesker der netop står i skellet mellem ung og voksen, kan relatere sig til de dilemmaer som Cath befinder sig i, og selvom jeg selv er ved at være forbi den alder, kan jeg stadig mærke suset i maven, når hun møder kærligheden, eller krumme tæer når hun skal træffe svære beslutninger. For Cath er en ganske almindelig unge pige, der begiver sig ud i verden.

Jeg var oprigtig begejstret for bogen, jeg synes dog desværre ikke at slutningen komplimenterede resten af fortællingen. Cath har en deadline med sin fanfiction, da den oprindelige forfatter er ved at færdiggøre historien med en sidste bog, og hun gerne selv vil færdiggøre sin historie inden. Det virker som om, at Caths stress over at skulle slutte sin fanfiction i tide, har smittet af på Rainbow, der har ladet historien jappe sig igennem de sidste sider. Jeg savner den fordybelse i slutningen, som jeg oplevede i starten af bogen. Uden at afsløre for meget, synes jeg også at nogle af dialogerne undervejs, virker en smule halvhjertet. 

Fangirl er mit første møde med Rainbow Rowell og absolut ikke det sidste, da historien, trods slutningen og de enkelte dialoger, både fik mig ind og ud af mange følelsesstadier og ramte lige i hjertet. Jeg kan se, at der på nettet er uenighed om, hvorvidt Fangirl hører under genren chick-lit, men det vil også være min umiddelbare tanke. Jeg synes dog, at historien har mere dybde, end andre bøger jeg har læst under samme genre, og Rainbow’s evne til at skabe sine karakter gør klar bogen til en af de bedre.

Min næste Rainbow Rowell bog, skal være Eleanor og Park!

 

Info:

Originatitle: Fangirl

Forfatter: Rainbow Rowell

Forlag: St. Martin’s Pres

Sidetal: 460

Læst på: Engelsk

ISBN:978-1-4472-6322-7

Stjerner: 4/5

Reklamer

2 thoughts on “Fangirl – Rainbow Rowell (Boganmeldelse)

  1. Pingback: Sommerferielæsning | nenaskov

  2. Pingback: Fangirl | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s